Jeg har skrevet et indlæg tidligere i dag, som i skal huske at læse, hvis i ikke har gjort det.
Og jeg advarer jer lige: Dette indlæg handler om jul, så hvis i allerede er juletrætte skal i gemme det her til December.
Min Jul
Jeg har længe tænkt på at ville skrive det indlæg, fordi det betyder meget for mig, og det er noget jeg vi savne i år. Det her er min jul. Hverken Peter's eller nogens anden.
Julen har altid været vigtig for mig, men det er først i år, nu, at jeg indser hvor meget jeg holder af den og hvor meget den betyder for mig. Jeg elsker den tid på året, og jeg har fundet ud af, at man virkelig skal værdsætte den tid, og ikke mindst hvis man er så heldig at være i stand til at fejre den.
Jeg tæller altid ned til december og har altid gjort det. Hvis man selvfølgelig ser bort fra, at man ved at det endelig er blevet december, når alle butikkerne har fået nytårsvarerne i katalogerne, så kan jeg tydeligt mærke hvornår det er december. Fordi stemningen er bare anderledes lige meget hvor man er.
I ved jo godt alle sammen, at jeg sidste år fik en oplevelse som har bragt så meget godt med sig, og som jeg savner som en i helvede. Nemlig mit job i Magasin. Det gjorde virkelig noget ved mig.
Jeg fik ikke mindst en masse søde venner, og erfaring, men hver eneste gang jeg skulle derind glædede jeg mig. Det var virkelig sådan at jeg tænkte "Det må være det her der er lykken, at glæde sig så meget som jeg gør, hver eneste gang man går på arbejde".
Jeg husker det så tydeligt: Jeg skynder mig hjem efter skole, skifter taske, ræser ned til Hellerup St. på min lyserøde cykel, skynder mig at finde en god plads hvorefter jeg skynder mig og låse den, og løbe op på perronen. Tager det første mulige tog, og forbereder alle mine veninder over sms, at jeg nok ikke svarer de næste 4-5-6-7-8-9 timer. Står af på Nørreport, løber ned af rulletrappen, for at fange Metroen. På Kgs. Nytorv løber jeg ud og op ad den store, lange trappe og hen til Magasins personaleindgang, i mens jeg får mit adrenalin over at være nervøs og spændt på samme tid, til at falde til ro. Jeg nikker venligt til sikkerhedsmanden der sidder i det lille glasbur, og løber ned ad trappen. Jeg scanner mit personale kort, selvom det ikke er nødvendigt da døren altid er åben, og går ind i den store kælder med de mange hundrede skabe. Jeg er på nuværende tidspunkt blevet istand til at lokalisere mit skab, efter første og anden gang, hvor jeg for vild. Kommer hen til mit skab, låser det op, sætter mit navneskilt på og tager min "Juleassistance" nøglering om halsen, og smider alt hvad jeg ikke skal bruge ind i skabet. Så går jeg op i kælderen, som også er lageret, leder efter den blå stribe på gulvet som fører mig hen til elevatoren, og da jeg endelig kommer ind, siger jeg til mig selv, du er på om 3-2-1-NU!
Men det var også de søde kollegaer der gjorde det. Og det at komme et sted hen, hvor der er så julet, som der overhovedet kan være nogen steder. Musikken er noget som forfølger en i hovedet, når man kører gennem København kl. halv elleve om aften, efter en dejlig lang arbejdsdag på 8-9 timer. Jeg husker stadig i dag, hvordan jeg var i stand til at favorisere sangene der kørte derinde, efter kun få dage. Jeg tænker stadig på at skrive til Magasin i dag, for at få deres playliste fra sidste år, mens jeg kigger på min seddel, hvor man kan tælle 143 streger, som jeg satte på min lille papir lap min sidste dag i Magsin sidste år. Nemlig fredag d. 23-12-11.
Stemningen var virkelig fantastisk. Fuldkommen enestående. Jeg kan også huske da jeg skrev jobansøgningen, hvordan jeg beskriver Magasin som et juleeventyr. Det er det bedste arbejde jeg nogensinde har haft, og jeg håber så inderligt på at kunne få lov til at gøre det igen næste år.
Jeg har altid gerne ville være i stand til at vise, at det også er jul på mit værelse. I hvertfald min mor ved, at jeg altid pynter op på mit værelse. Jeg synes virkelig ikke det er noget hyggeligere, eller jo det gør jeg, men det kommer jeg tilbage til. Og jeg ser så meget frem til, når jeg skal pynte min fremtidige lejlighed inde i København, mens jeg nyder juleudsigten.
Noget andet som jeg også forbinder med jul er helt klart, lejligheden til at bage. Jeg elsker det simpelthen og en perfekt, kold adventssøndag på Barsehøj for mig, foregår ofte på den måde, at jeg arbejder i køkkenet, mens der er ild i karminen og jazz musiken kører på anlægget. Specielt min ynglings julejazz kunster Diana Krall, kan få mig tilbage i min egen julestue på 1 sekund. Basse han ligger i vindueskarmen og sover tungt og min skrabekalendere, ligger også i vindueskarmen og råber til mig, at jeg skal snyde og kommer over og skrabe dagen i morgen.
Noget jeg ikke kan komme udenom er min mors og jegs juletradition. Pebernødebagningen. Vi planlægger den lang tid i forvejen, og vi bruge timer på at stå og håndlave de små runde kugler, som i alle sammen elsker. Jeg elsker den tradition, og jeg elsker min mor. Det kan ikke blive bedre, og jeg håber denne tradition vil forsætte i mange år endnu.
Rex ser Alene Hjemme 1, 2,3 og 4 så mange gange, at man bliver i tvivl om det er en julefilm, eller en helårsfilm, selvom man ved at han kan se den på alle tidspunkter af året.
Ja jeg planlægger mit juleoutfit i lang tid i forvejen. Ned til mindste detalje. Neglelakken, øreringene, læbestiften, øjenskyggen, håret, kjolen, skoene, smykkerne, og jeg holder min mor updatede omkring alt hvad jeg finder ud af, bare en af mig og min mors små tøseting.
Så er der det tidspunkt hvor jeg laver adventskransen, og kalenderlyset med mor, hvor vi rigtig har gang i leret og årets kollektion af julepynt. Også julebordet er noget jeg snakker med min mor om, flere uger i forvejen. Farver, lys, pynt, stil, alt er gennemtænkt.
Pyntning af juletræet. Noget er det bedste jeg ved. At være samlet med sin familie, mens man får lov at få et almindeligt grantræ til at ligne en million, på sin helt egen facon. Store glaskugler, små glaskugler, kræmmerhuse, lys, og selvfølgelig stjernen. Uha det kan give mig helt kuldegysninger.
Og så er der selvfølgelig dagen. Den 24 december.Det bedste og hyggeligste ved julen. At gå en tur i Bernstorffs Parken om eftermiddagen, hvor manse han løber og leger, uden den tanke om at vi kører ham træt, fordi i aften skal der fejres. Der går man med sin kæreste familie, i sit afslappede vintertøj, og nyder Juleaftens-dag, mens man glæder sig til aften, hvor det hele kulminere. Alt det man har planlagt og forberet. Julebord, julepynt, julekager, julemad, hvor alt bare spiller perfekt.
Efter parken, skal man nok have forberet det sidste til aftenmåltidet, der kan laves i forvejen, ellers begynder vi så stille at gå i bad, ordne hår, tøj og make up.
Når lysene så er tændt, og musikken startet, er aftenen for alvor i gang, og gæsterne begynder at trille ind i indkørslen ude på vejen. Stilletterne klikker på gulvet mens man går frem og tilbage og kigger på juletræet og de mange flotte gaver og kort, så man er så spændt på at læse og pakke op.
Nu er alle her, og det er nu er man skal udleve den aften man har brugt hele måneden på at forberede. Det er nu eller aldrig. Og så skriver man ellers sin egen julehistorie færdig, og udlever sin egen juledrøm, med dem man holder af.




