Translate

onsdag den 3. oktober 2012

Min fødselsdag

Hi alle,
Som i nok ved, havde jeg jo frygtet min fødselsdag lidt, pga. omstændighederne.
Nu skal i høre høre hvordan min fødselsdag i Frankrig forløb.
Da jeg vågnede, var der allerede skrevet et par lykkeønskninger på min facebook, og kort efter kom der også en sms fra familien derhjemme.
Min pakke fra hjemmet var jo ikke kommet om lørdagen, så det var sidste chance i dag, hvis jeg skulle have den på dagen, men jeg havde forberedt mig på at den nok ikke ville det.
Da jeg kom ud fra mit værelse og skulle spise morgenmad, så jeg at der lå en gave og et kort på bordet. Først tænkte jeg, at det var værtsfamilien, men da jeg så kortet kunne jeg se, at det var det ikke. Kortet var min gode veninde Yuki fra Taiwan, som bor i en by der hedder Reims, som ligger i Nordfrankrig. Hendes brev var virkelig så  sødt, og jeg glæder mig så meget til at se hende i Lyon den 5 december. Pakken ved siden af var pakket ind i blåt papir, og så sad der 4 danske flag på og stod " Til Siv. Tillykke med fødselsdagen". Først troede jeg så at gaven også var fra Yuki, men alligevel syntes jeg, at håndskriften så velkendt ud, og der var heller ingen frimærker eller noget, så man kunne slet ikke se om den var sendt eller noget.
Da jeg åbnede den så jeg at det var fra min fantastisk veninde Elisabeth! I pakken var der: en plade af min ynglings chokolade (Tom's mørke guldbar med pariserlinser) en pakke med 3 pakker Galle og Jensen mælke pålægschokolade, en virkelig sød bluse i noget tyndt bordeau rød stof med et print af en sort zebra i den ene side, og ikke mindst et fantastisk sødt brev som rørte mig så meget!
Lige da jeg havde åbnet gaven, kom min værtsmor hen og vidste mig et papir. Da hun kom med det kunne jeg se, at der var et billede af Elisabeth på. Så begyndt hun at forklarer, at der i brevet stod, hvem Elisabeth var og hvem hendes mor var fordi det var hende der havde skrevet brevet, og de spurgte i brevet, om min værtsfamilie ville sørge for at give mig denne gave om morgenen. Og at gaven var sendt inde i en pakke, hvor brevet også var, derfor ingen frimærker eller adresse. Da min værtsmor fortalte mig det, og jeg så brevet kunne jeg slet ikke forstå hvor meget Elisabeth havde gjort for mig. Jeg kunne virkelig ikke tro, hverken mine øjne eller ører. Jeg følte mig som verdensheldigste pige, og som min værtsmor også sagde " Det må være en god veninde". Jeg rystede og jeg var  fuldstændig oppe og kører over det Elisabeth havde gjort for mig, og ikke mindst hendes mor. Selvom jeg prøver at beskrive det, er det virkelig umuligt at beskrive. Jeg kan kun sige at det var den bedste start på den dag jeg havde frygtet, og jeg elsker Elisabeth så højt for det hun havde gjort <3



Når men mens min facebook-væg blev spammet med dejlige lykkeønskninger, skulle jeg jo i skole, og lige så snart jeg kom ind, var der en pige som sagde happy birthday til mig. Det var rigtig dejligt, og i løbet af dagen fik jeg også flere lykkeønskninger.
Efter skole skulle jeg jo tage skolebussen hjem, og der mødte jeg min thailandske veninde Tangwan. Hun råbte også først happy birthday, og så gav hun mig en sød ankelkæde og et rigtig sødt kort, hvor der bl.a. stod tillykke med fødselsdagen på både engelsk, DANSK og thailandsk. På thailandsk hedder det = sook-sun-wun-gerd bare hvis i får brug for det. Det blev jeg selvfølgelig også rigtig glad for.
Da jeg endelig kom hjem, så jeg desværre at min pakke ikke var kommet, men det gjorde egentlig ikke noget fordi jeg var så glad for at min dag var gået så godt + det betød at jeg ville skype med mine forældre 2 gange!
Inden aftensmaden snakkede jeg med min mormor og morfar, og svarede på alle de facebook hisner som jeg havde fået i løbet af dagen.
Min værtsmor havde sagt dagen inden, at når man havde fødselsdag skulle man ikke dække op eller tage ud af bordet, så det var jo dejligt nok. Til aftensmaden fik vi salat til at starte med, som bare var rå grøntsager men til hovedret fik vi stegte andebryster og kartofler. Det smagte rigtig godt.
Da vi kom til desserten blev lyset pludselig slukket og ind kom min værtsmor og værtssøster med en form for en kage, med lys i, mens de sang fransk fødselsdagssang. Jeg blev rigtig glad, og det rørte mig rigtig meget. Kagen var en slags is kage som bestod af en lækker vanilie agtig fromage(jeg var forkølet så kunne ikke smage så meget) med stykker af fersken  og hindbær. Rigtig lækker!!
De havde også 4 gaver til mig, som jeg blev rigtig glad for.
Af min værtsmor fik jeg et tekrus hun havde dekoreret, hvor der stod Siv på, og i bunden står der " Fra familien Dubus til Siv's 16's fødselsdag. Af Juliette fik jeg en flot tegning af en kage, og nogle heste(hun elsker heste) og så stod der "Tillykke med fødselsdagen" på dansk altså. Fra Celio fik jeg, ja hvad kalder man det en slags skulptur måske? Det er et dansk flag og et fransk flag, der krydser hinanden, og så står der på midten Siv 16 år, på fransk(Ej det er irriterende at skrive hvad der står på dansk og fransk hele tiden!! :-)) og flagene havde han lavet ud af sådan en slags modulervoksmasse, og til slut fik jeg af Lilian en tegning af en kage hvor der "Tillykke med fødselsdagen" på fransk og så var det skrevet forkert, så jeg er ikke den eneste der laver fejl! :-)
På dette tidspunkt var min værtsfar ikke hjemme, han var taget til fodbold efter desserten.
Jeg blev rigtig glad for mine mindeværdige gaver, og ikke mindst deres fejring af mig, og takkede også mange gange og gav takke bisous og det hele, så hvis mor og far sidder der hjemme og tænker "Nu sagde du vel tak ikke?" Så jo det gjorde jeg!!






Dag jeg havde fået min gaver, snakkede jeg med min værtsmor, og fortalte hende om min veninde der ikke er så glad for sin familie, og så sagde min værtsmor noget jeg blev meget glad for. At de ville sige hvis jeg gjorde noget der var underligt eller upassende og ligeledes skulle jeg sige, hvis jeg fandt noget underligt eller upassende. Det er så vigtig at man kommunikere.
Efter min fantastiske dag her i Frankrig, smuttede jeg lige hjem til min familie i Danmark, på Skype altså. Det var første gang at jeg hørte nogen sige tillykke med fødselsdagen på dansk! Det var så hyggeligt og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg elsker at snakke og se dem. Specielt at høre deres humor og alt det jeg savner ved dem. Selvom jeg ikke havde nogle gaver at åbne, var det så hyggeligt at høre og Rex' dag og fortælle om min egen.

Den aften gik jeg i seng med et smil på læben, og ikke mindst en fantastisk mindeværdig dag, som jeg vil tage med mig resten af livet. Men også det at jeg stadig glædede mig til at skulle åbne gaver på skype med min familie når jeg ville få pakken.
Jeg havde det rigtig godt, og min værtsfamilie bliver mere og mere fantastisk.
Det var min fødselsdag i Frankrig.

Der kommer 2 indlæg mere, meget snart så hæng på!
Og når ja, jeg vil også sige tak for alle de komplimenter jeg får om min skrivestil og at jeg er god til at skrive, jeg er rigtig glad for at i nyder at læse om mit liv.
Jeg savner jer alle sammen, men har det rigtig godt!

Kram fra 16 årige Siv

Ingen kommentarer:

Send en kommentar