Translate

torsdag den 29. november 2012

Lidt af hvert

Hi alle,
Jeg ved godt det er lidt tid siden, men jeg har haft lidt travlt.
Problemet med billerne er ikke løst endnu, men jeg arbejder på sagen!

Sidste weekend lavede jeg vist ikke så meget....nej det tror jeg ikke, kan faktisk ikke helt huske hvad jeg lavede... Men denner her uge har været fin.

I dag har været en ret god dag. Den gik fra at være normal til god, da jeg kom ind i kantinen, og alle "kokkene" havde en slags udklædning på. Og der var pynt i hele kantinen. Temaet var sådan Midi-Pyrenæsk og maden var så præget af det. Maden var ret god, bortset fra sådan en slags medisterpølse.....jeg har fået så meget pølse hernede at jeg er ved at brække mig af det....og der er sikkert mere i vente...

Da jeg kom hjem lå der en pakke på min seng. Jeg blev selvfølgelig meget overrasket, da jeg ikke ventede nogen pakke, og jeg kunne så se at der stod Beastie på pakken.
Jeg åbnede pakken, og inden i var der mange små ting, alt sammen i farven lyserødt (Beastie kører altid et farvetema- det elsker jeg) tre flotte armbånd, en neglelak, en lille pung, et iphonecover, et ur og et sødt kort. Jeg blev meget meget glad, og fik også en smule dårlig samvittighed over at Beastie sender mig pakker hele tiden. Men jeg blev meget glad for den, og Beastie, hvor du nu end lige er henne i verden når du læser dette, jeg sørger for at du får nogle billeder af tingene i brug! :-)

Efter jeg havde åbnet pakken, skulle jeg til lægen med Juliette. Bogstavelig talt. Hun skulle til sådan et tjek fordi hun vil gå til ridekonkurrencer, og jeg skulle også have et tjek så jeg kan få en fodbold licens...spørg ikke hvorfor!

Da vi kom hjem, lavede jeg "julepynt" med Celio. Eller det vil sige vi satte snor på nogle chokolader som skulle hænge på juletræet. Så er reglen at man ikke må spise dem før den 25 december. Her hos familien fungere julen sådan, at man spiser et stort måltid den 24 om aften, og om morgen den 25 går man ud og finder gaverne under træet (som julemanden har været med om natten. Lilian tror stadig på julemanden så det er derfor. Vi har også en julesok hver, hvor vi skal skrive et brev eller tegne en tegning og putte i, som julemanden så vil komme og tage med sig) og til frokost den 25 spiser man også et stort måltid.

Så spiste vi aftensmad, og da vi havde gjort det, kom det tidspunkt hvor jeg skulle uddele de mange julekalendre jeg havde til familien. Jeg sagde at jeg havde noget til dem, og allerede der blev børnene meget spændte. Da jeg så kom ud fra mit værelse med den kæmpe Fona pose blev de endnu vildere!
Først gav jeg min værtsmor sin. Hun blev rigtig glad for den, og jeg tror godt hun kunne lide konceptet med at der har slik i sådan et bånd. Det tror jeg hun synes var rigtig sjovt. Så gav jeg min værtsmor min værtsfars. Han var nemlig til fodbold så han kunne ikke få den. Den synes de også var rigtig sjov! Børnene blev helt vilde over deres chokolade kalender! De blev ellevilde, og specielt fordi de jo allerede har smagt Guldkarameller, blev de meget glade da de så, at der var sådan nogle i den. De blev også rigtig glade for deres skrabekalendre, men der skulle jeg jo så lige forklarer hvad det gik ud på selvfølgelig. Da alle havde fået hvad de skulle have fik jeg et kram og et stort bisous af min værtsmor, og bagefter et bisous af alle børnene.
Efter den store gaveuddeling, pyntede vi juletræet. Det var rigtig hyggeligt, men det fik mig dog til at tænke på min familie. Juletræet og pyntning af huset er dog en hel anden! Træet er desværre af plastik og næsten lige så højt som mig, og pynten består kun af massere af kugler, 5 eller 6 forskellige farvede guirlander, men ikke rigtige guirlander, det er sådan nogle bløde nogle, og til sidst de der chokolader og en stjerne selvfølgelig.
Udover det hænger der en blå lyskæde inde i stuen....ja noget andet end jeg er vant til men meget sjovt. Jeg regner med at tage nogle billeder af det og ligge på bloggen når problemet er løst!
Det var så min aften.

I tirsdag var jeg også så heldig at modtage en pakke fra mine forældre. I den var der et sødt brev, julepynt, en julesok, små lysestager, lys, en lighter + tændstikker, julemusik, en tv julekalender som hedder Pyrus, to modeblade, et halstørklæde, et par vanter, og som en af de mange overraskelse 4 adventsgaver. Jeg blev enormt rørt og meget glad. Jeg var virkelig helt oppe og kører! Ja endnu bliver det bekræftet at mine forældre er fantastiske. Og jeg elsker dem rigtig højt.

I skal nok snart få nogle billeder!

Godnat!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar