Translate

fredag den 21. december 2012

Min første franske juleaften

Hi out there,

Som i måske kan huske holdte jeg min første juleaften sidste lørdag Vi ankom til min værtsmormor ved 17-tiden.
Så fik jeg lige mødt hele familie og set huset. Kort efter skulle min værtsmors ene sødster, min værtsmors anden søster, min værtsmor og jeg lige ud og købe et par småting til middagen om aften.
Da vi kom tilbage hjalp jeg til ude i køkkenet sammen med mange af de andre.

Det første jeg lagde mærke til, var at de ikke gjorde så meget ud af at være pæn i tøjet. Det var kun mig, min værtsmor, min værtsmors ene søster og min værtsmormor som var pæne i tøjet. Noget som jeg blev pænt skuffet over, da tøjet er en vigtig del af den juleaften jeg kender.

Middagen bestod af en buffet hvorpå der var mange forskellige ting.
Der var: små stykker brød med andelever, pølse og skinke, små toast med "fattigmand kaviar", store kogte rejer, små stykker brød med røget laks, sådan nogle krabbekødsruller, et slags bradepandebrød med skinke og pistacienødder, champignoner med hvidløgsost i, en mousse agtig af tun, oliven, lidt råkost og stegt svinekød som var koldt. Til det fik de voksne et glas champagne og en lille bitte smule vin. Efter det var der ost og frugt. Efter det var der macarons. Efter det var der sådan et kagetårn som er specielt fra det departement hvor min værtsmormor bor (Aveyron) som smagte lidt af marzipan, og til sidst var der 3 slags is ruller.

Mellem "den rigtige mad" og desserten lokkede min værtsmor alle børnene oven på, og gav derefter tegn til at de andre skulle skynde sig at lægge gaverne under træet. Næsten alle børnene der var tilstede (5) troede 3 af dem på julemanden. Det var så sjovt at se!! Nærmest som en eller militær aktion go go go!! Haha men også hyggeligt.
Da børnene så kom ned 5 min. efter, råbte de op, gaver gaver gaver!! Det var så hyggeligt som børnene uskyldigt og naivt troede på at det var julemanden der lige havde været forbi.
Og som min værtsmorfar også sagde, så var det jo derfor at han ikke havde tændt op i kaminen.
Men da børnene så havde set at der var gaver under træet, skulle det jo pludseligt gå hurtigt. Så vi skyndtee os alle sammen ind i stuen for at åbne gaver. På gaverne var der ingen kort, kun små markatter med ens navn, og så fik alle ellers bare deres gaver og åbnede dem samtidigt. To ting som jeg savnede rigtig meget. For det første det at man kan skrive små søde og sjove beskeder på kortene, men også at man tager sig god tid med at åbne gaverne, og der er én der åbner en gave mens alle andre kigger på, og nøje overværer modtagerens reaktion. Det er meget muligt at det kun er sådan i vores familie, en det er virkelig noget jeg sætter pris på. Da jeg var mindre hadede jeg denne regl, fordi man ville jo gerne have alle sine gaver med det samme, men nu som "ældre" forstår jeg hvor hyggeligt det er, og hvordan man på denne måde kan trække aftens (for nogle) højdepunkt ud ved virkelig at nyde gaveuddelingen.

Efter gaveræset gik vi så tilbage til bordet for at spise resten af måltidet. Og efter det gik jeg i seng.
Næste dag, gik jeg, efter morgenmaden en tur i byen Villefranche-de-Rouergue med min værtsfar og hold fast nu! Min værtsmors søsters mand. Da vi kom tilbage spiste vi resterne af maden fra om lørdagen, og igen et vældig stort måltid!

Efter frokost tog nogle af de andre gæster hjem, men min værtsfamilie + værtsmormor og morfar op for at besøge et typisk hus i det departement vi var i.
Da vi kom tilbage til deres hus, kørte vi hjem.
Vi var først hjemme i Pujols ved 20.30 tiden, og der var jeg så også godt træt, vil jeg gerne indrømme!
Det var sådan cirka min jul, og jeg tog det som en oplevelse, men jeg vil til HVER en tid foretrække den traditionelle danske hygge jul, som er i blodet på mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar