Translate

søndag den 9. december 2012

Min fødselsdagsgave - Turen til Lyon

Hi alle,

Onsdag tog jeg efter aftensmaden over til Tangwan, for at sove. Vi skulle nemlig tideligt op næste dag, og da det var hendes værtsmor, der skulle kører os til Carcasonne, var det meget lettere. Og da jeg kom havde de lige lavet hjemmelavet forårsruller, så dem kunne jeg også lige få smagt, selvom jeg havde spist...Og inden jeg kørte kom min værtsmor lige ind og gav mig en ordentlig krammer, og det blev jeg rigtig glad for.
Næste dag kom vi lidt for sent op, så morgenmaden fik vi i bilen, og udover det havde Tangwans værtsmor taget fejl at tiden. Hun havde set hvornår toget kørte...men hun havde set på returbilletten... Der kom pludselig lidt mere fart i bilen, da vi lige skulle indhente en time.
Vi var heldigvis så heldige lige præcis at komme 5 min. før toget kom, så det var perfekt faktisk!
Toget var rigtig fint, behageligt og hyggeligt. Da Tangwans værtsfar arbejder på en restaurant eller noget i den dur, havde han givet Tangwan mascaroner med og marengs og andre lækkerier med, så dem hyggede vi os godt med.
Vi skulle skifte tog i Marseille, og det gik helt fint uden nogen som helst problemer. Stationen var rigtig stor, men vi fandt perronen uden problemer, og spiste også lidt frokost inden vi skulle videre.
Til min overraskelse skulle vi med TGV'en fra Marseille til Lyon.
TGV'en var ret lækker, og man kunne da godt mærke at det var et moderne tog. Selvfølgelig var farten da også lidt fascinerende. Vi kom forbi nogle stationer som virkede en smule bekendte som fx Avignon og Aix en Provence, så der kom jeg lidt i mit nostalgiske hjørne.
Turen i TGV'en gik også rigtig fint, og ja lige pludselig var vi jo i Lyon.

Da vi kom af toget, kunne vi først ikke finde nogen som helst. Hverken andre udvekslingsstudenter, eller personale fra EF, men ved et tilfælde mødte vi en udvekslingsstudent fra New Zealand som hed Sarah, som vi kendte fra campen, og hun guidede os så hen til de andre.
Da jeg først så Rachel(norsk pige) blev jeg mega glad og løb hen til hende.
Bare det at se alle de andre igen, var virkelig sådan en fantastisk fed følelse. Man bliver mega glad, og man er spændt på hvad der skal ske, og tilsammen er det en super følelse.
Da alle var kommet, skulle vi tage bussen hen til hotellet.
Jeg må sige, at selvom min værtsfar godt har fortalt mig at infrastrukturen i Lyon er god, blev jeg alligevel overrasket!! Der er både busser, og metro, og en slags sporvogn, og sådan nogle bycykler.
Da vi kom hen på hotellet eller hostlet som det nok mere var, som lå lidt ude fra centrum, fik vi værelse og lidt efter fik vi sådan noget stående aftensmad, så alle kunne lærer hinanden at kende hvis man ikke kendte hinanden.
Jeg boede på værelse med to japanske piger. Yurika og Natsumi. Af en eller anden grund snakkede de ikke engelsk, så vi snakkede stort set kun fransk på værelset, hvilket egentlig var ret god trænning.
Vores værelse var desværre ikke så godt. Der var ikke som sådan noget galt med det, men det 50 % af værelsets vægge bestod af vinduer, var der skide koldt! Undskyld mit sprog.

Næste dag startede vi dagen tidligt med en fransk guidet rundtur i bus, hvor vi kørte forbi en masse spændende ting. Efter det fortsatte vi rundturen til fods i den gamle del af Lyon. Vi besøgte bl.a. et silke museum, og vi så et gammeldags væveri. Der ligger altså mere i at væve tøj end man tror, vil jeg gerne lige sige! Efter det havde 45 min. til at spise frokost i, hvilket slet ikke var nok! Man skulle jo først finde et sted at spise, og sådan noget, så ja jeg fik min spaghetti carbonara 10 min. før vi skulle gå...jeg har aldrig spist så hurtigt, og jeg gør det aldrig igen.....
Efter det forsatte vi videre i den gamle del af byen. Vi besøgte en masse kirker, små gader og stræder, og lidt forskelligt.
Da klokken var omkring 19 tog vi alle hjem til hotellet. Efter aftensmaden, var der nogle der tog tilbage til byen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle så jeg gik en tur med Natsumi og bagefter gik vi tilbage til værelset for at sove.

Næste dag, var der ikke rigtig noget program om formiddagen, så sammen med de norske piger tog vi til et shopping center som lå lige ved siden af stationen, det tog ca. 20 med bus dertil og bussen gik lige uden foran hotellet til centeret, så det var jo dejlig let.
Jeg købte ikke særlig meget, kun en creme, en mascara og en bodyscrub. Men jeg er også ret bevidst omkring mit forbrug af penge hernede.
Til frokost skulle vi tage tilbage til hotellet for at spise, og bagefter skulle vi videre til et nyt shopping center, som er i en flot arkitektisk bygning lidt ude for byen. Efter det var vi inde i sådan noget, som jeg ikke rigtig ved præcis hvad var, men det handlede om regionen Rhône-Alpes, og der fik vi lov at side i sådan et rigtig konferencerum med mikrofoner på bordene, og deres mikrofon system var dansk
;-)

Bagefter det var vi på julemarkede. Det var simpelthen så hyggeligt!! Der var massere af små boder med slik, kager og chokolade. Der var en flødebollebod faktisk! Jeg købte dog ikke nogen...Ellers købte jeg en nissehue, en honningkagemand, nogle julekort og det var så det.
Efter julemarkedet gik vi ned ad sådan en lang gade, lidt ligesom Strøget agtigt, hvor der også var pyntet fint op. Gaden gik ud til sådan en stor plads, hvor der var sådan et kæmpe pariserhjul. Så fik vi 30 min. til at gå rundt på pladsen, og jeg var helt sikker på at jeg skulle op i dette hjul. Der var også en anden norsk pige Rachel som ville op i det, og tilsidst fik vi lokket Matilde og Hedda med op også. På vej i køen fortæller de mig så alle sammen at de er højdeskræk, men jeg sagde bare til dem at det nok skulle gå. Hjulet var rigtig flot oplyst og på toppen kunne man se hele byen med lys i gaderne. Det var så sjovt fordi de andre piger hele tiden spurgt "er vi på toppen nu? Er vi på toppen nu?" og specielt de der bande ord på norsk er så sjove. Og når vi så endelig stod stille i luften måtte ingen røre sig, ellers ville vognen jo gynge!
Jeg prøvede at få nogle gode billeder fra hjulet af men 1. mit kamera er ikke fantastisk. 2. jeg skulle holde Matilde i hånden så havde kun min højre hånd til brug, og det var for risikabelt at stikke hånden helt ud over gelænderet.
Da vi kom ned, skulle vi møde de andre, og så gik vi ellers videre ned ad en anden lang gade. Efter at vi havde gået i et godt stykke tid, stoppede vi på sådan en plads, hvor der var en stor bygning hvor der var lysshow på. Det var rigtig spændende fordi der også var musik der passede til, men der var rigtig mange mennesker, og det regnede....om dagen havde det ellers været klar himmel med sol dagen før, og denne dag sneede det lidt, så der var super julestemning!
Så gik vi ned til sådan en kanal, ved ikke om det var Rhônen eller hvad det var men anyways, på den anden side af kanalen var der en masse store bygninger hvorpå der også var lysshow. Det var afsindig flot, og ville virkelig ønske vi havde set mere af festivalen, end vi gjorde.
Efter alt dette gik vi hen på restauranten, som var en pizza restaurant. Vi sad i et stort rum i kælenderen på bænke og det hele. Meget rustikt!! Pizzaerne var gode, men vi var rigtige trætte og udkørte så maden gik vi ikke så meget op i. Til dessert fik vi.......pizza med chokolade! Det behøver i ikke prøve....
Bag efter tog vi hje til hotellet.
Da jeg endelig lå i min seng var klokken 2 og jeg skulle op kl. 6...og jeg var så træt....
Dagen efter stod jeg op klokken seks og gik ud på gangen med mit tæppe for at børste tænder, fordi der var så koldt på værelset.
Så spiste jeg lidt morgenmad, og kl.8.05 tog jeg bussen sammen med 8 andre, efter at have sagt farvel til dem på hotellet. Alt gik let på stationen, og vi kom ind i toget, hvor vi skulle side intil vi kom til Carcasonne. Der hentede min IEC os, og i bilen fik vi frokost som hun havde lavet til os. Så mødtes vi med min værtsfar som skulle køre os hjem.

Lyon turen har virkelig betydet meget for mig på så mange måder! Jeg havde virkelig glædet mig, og først da jeg ankom til Lyon fandt jeg ud af hvor glad jeg var for at jeg kunne komme med på turen.
Den første dag i Lyon var sprogmæssigt så mærkelig!! I kan slet ikke forestille jer det, men når jeg snakkede med Silje min norske veninde,så blandende vi fuldstændigt engelsk og fransk sammen! Det var virkelig vildt!! Fx hvis jeg skulle sige : Jeg var helt alene sagde jeg "I was tout seule", som er et mix af engelsk og fransk. Og specielt når vi så snakkede dansk og norsk til hinanden nogle gange var der endnu et sprog at holde styr på! På hotel værelset snakkede vi jo kun fransk, så når jeg havde engelsk med de andre og skulle snakke med mine roomies skulle jeg lige pludselig skifter over til fransk. Det var simpelthen så sjovt og underligt, men også fedt på samme tid. Man kunne i hvert fald godt mærke at man havde snakket fransk i 4 måneder.

Noget andet var at det også var rigtig mærkelig at komme tilbage til værtsfamilien. Når man er sammen med de andre udvekslingsstudenter, er man fuldstændig i en anden verden, og man glemmer helt at man har et liv et andet sted i Frankrig(også i Danmark for den sags skyld). Så på vej hjem i bilen var man helt sørgelig over at skulle splittes. Denne tur var virkelig noget man havde brug for! Jeg føler mig meget mere motiveret til at være her i Frankrig efter denne tur, og jeg blev genforenet med en masse venner. Men nu havde jeg jo også længtes en del efter "byen" så bare det at køre rundt i Lyon og se alle butikkerne, og menneskerne og den offentlige transport gjorde mig vildt glad! Og om fredagen sneede det også, så det var virkelig en fantastisk hyggeligt juletur jeg fik mig, og jeg er så taknemmelig for turen som jo var en gave fra mine forældre.
Og hvis i ikke ved det skal jeg jo til Venedig den første februar, som jo kun er om lidt under 2 måneder, og det glæder jeg mig heeeeelt vild til! Virkelig det bliver så godt, og en masse af de andre som jeg er rigtig gode venner med skal også med så det skal nok blive rigtig godt. Jeg er dog lidt ked af at den Djamil den tyske dreng ikke skal med, for han var en af mine gode venner, men sådan er det. Men det glæder jeg mig i hvert fald også rigtig meget til. Og Venedig- turen er en julegave fra mine forældre.

Tangwan og Natsumi

 Paul Bocuse og jeg
 Her har vi så det gamle væveri museum
 Kirke
 Lyon
 I <3 Lyon
 Kirke
 Kirke
 Lidt lys på gaden
 Shopping center
 Matilde og jeg
 Mikronfoner i et konference rum, lavet af danskerne
 En mand som har med sport at gøre i regionen Rhône- Alpes
 Australske Ellen
 Det hus hvor de har med regionen Rhône- Alpes at gøre
 Nyt shopping center i Lyon
 Flødebollerrrrr
 Kager på julemarkedet
 Julemarkedet
 Juletræ i Lyon
 Pariserhjul på den store plads
 Hedda og Rachel i hjulet
 Pladsen set fra hjulet
 
 








 

 Eline fra Belgien, Henry fra Australien(eller New Zealand) Madeleine fra Canada
 
Det var min tur til Lyon, der kommer snart mere nyt!
 
Hilsen Siv

søndag den 2. december 2012

Billeder 4

 Kugler og stjerner på min gardinstang. Som min værtsmor også pointerede, min mor har valgt de helt rigtige farver kugler, som går perfekt til gardinerne.
 Stjerner ud til badeværelset
 Så er der tændt op for hyggen på en af "hylderne"
 Min skønne sok
Og min julemand også med ild i bagdelen :-)
 
 
 
 
 
(Jule)skrivbordet med det hele. Lys, kalendre, og pynt. Jeg elsker min familie.
 
 


Billeder 3

Husk at gå ned og se alle billederne! Dette er det 3 indlæg kun med billeder.
 Gaven fra Beastie :-)
 Vores (over)pyntede juletræ. Ja jeg glæder mig til et ægte juletræ med stil næste år! ;)


 Vores flotte skilt fra Julemarkedet i går!


Min første kunde, i Celio's og min stand.

Billeder 2

Hi igen,
Flere billeder, der er også lige kommet et ind, neden under dette indlæg.
 

 Min lille julemands, lysestage som jeg selv har lavet!
Pakke fra mine forældre.
 

Den flotte pakke fra mine forældre :-)

Billeder

Hi alle,
Her kommer lidt billeder!





 
Det er kirken, som vi besøgte for 2 ugers tid siden, i Vals.

lørdag den 1. december 2012

Weekend

Hi out there!

I går var en helt normal fredag, med fodboldstrænning om aften, så den vil jeg bare hoppe over. Ej jeg vil dog lige sige at lige fra da jeg kom hjem fra skole, kl.16 til jeg skulle til fodbold kl. 19.30 bagte jeg kanelsnegle og sukkerkringler som vil skulle bruge til i dag.

I dag stod jeg op kl. 8.30 da vi jo skulle til julemarkede i Les Pujols. Jeg var godt træt, og ville gerne have sovet noget mere, så det ser jeg frem til i nat!
Når men kl. 9.45 kørte jeg, Celio, Lilian, Juliette og Manu, op til julemarkedet i Les Pujols. Da vi kom var der kun dem der havde standene, så kunderne var ikke rigtig kommet. Celio og jeg havde en lille stand sammen, hvor jeg solgte kanelsnegle og sukkerkringler, og hvor han solgte popcorn med chokolade. Juliette havde lavet et stort skilt til os, som hang bag ved os, hvorpå der stod
" Specialités
 Franco-Danoise
Pop-corn
(naturel ou au chocolat),
Kanelsnegle,
Sukkerkringler.
Og så var der to franske flag og to danske flag. (Billeder kommer snart). Allerede lige da vi var kommet kom der en mand og købte mine danske kager. Prisen var sat til 1,5 € for 2 stks. man så selv kunne blande. Ja jeg blev da godt nok sat lidt på prøve, for folk spurgte hvad der var i, og hvem der havde lavet dem og jeg skal komme efter jer, så mit franske blev sat lidt på prøve. Når men salget af mine kager gik rigtig godt! Delphine havde stort set også fortalt alle hun kendte om disse fantastiske danske kager!
På et tidspunkt kom der en ældre dame over til mig, og fortalte at hendes søn boede i København, nær Nørreport, og hun var helt vild med fiskefrikadeller, og hun kendte Hellerup, fordi toget kørte forbi der, og hun kendte alle de danske juletraditioner med and og hun syntes at Ris a l'amande-traditionen var rigtig sød, så jeg var lige i mit danske hjørne et øjeblik! Ej man blev bare sådan lidt " Hvor er verden dog lille"-agtig.
Så kom "julemanden" også og delte slik ud til børnene på et tidspunkt. Det fik mig til at tænke på en oplevelse jeg havde i Magasin. Apropos Magasin en af mine gamle kollegaer derfra har fået job derinde igen i går, men jeg snakker stadig med hende, så skal selvfølgelig lige hører med hende hvordan det går! :-)
Når men tilbage til min oplevelse i Magasin! Jeg stod der lørdag efter lørdag inde i Magasin, sammen med alle de andre søde jule-assistance- piger, og når julemanden kom forbi, råbte vi altid til ham og han ikke lige ville komme over med nogle (hjemmebagte hos Magasins bager) pebernødder til os julepiger/julemandens hjælpere, og det ville han selvfølgelig gerne ;-)
Da klokken så blev omkring 12, kom Manu(min værtsfars kælenavn, da Emmanuel er så langt) med lækre franske sandwiches med baguette, som han selv havde lavet. Man kunne godt se at ved 12 tiden er alle kunderne hjemme for at spise frokost, for der var ingen mennesker i salen.
Efter frokost havde jeg lidt svært ved at få gang i salget igen, men til sidst kom der skub i det!
Ved 17-tiden sluttede det og alle begyndte at pakke sammen. Jeg havde næsten tjent 45 euro på at sælge mine kager?!?! Celio havde tjent ca. 11 euro på sin popcorn, men vi havde siddet sammen hele dagen og holdt hinanden med selvskab, så jeg gav ham 10 euro fordi han var min kompagnion.
I det hele taget snakkede jeg rigtig meget med Celio og Juliette i dag, og vi grinte og lavede sjov, så det har været en rigtig god dag!
Da jeg kom hjem pyntede jeg op på mit værelse. Det er blevet rigtig hyggeligt, og havde tændt lys og det hele. Jeg er så taknemmelig for at mine forældre har sendt noget julepynt ned til mig, og ærligt til jeg føler mig som verdens heldigste pige, når jeg har sådan en god familie og sådan nogle gode venner, som sender ting til mig, og generelt bare hjælper mig i hverdagen. Hvis der er noget jeg er rig på er det sku den bedste familie, og nogle fantastiske venner, store som små.
Selvom det er den 1 december i dag, har jeg stadig svært ved at forholde mig til det. Jeg har dog hørt en masse julemusik her i aftes, noget af det jazzede får mig til at tænke på min Far <3
Det er nogle gange som om jeg tror tiden står stille, mens den fare forbi uden for mit vindue. Når jeg tager hjem i juni vil det være som om jeg har været på ferie i 2 uger. Jeg opfanger slet ikke at der passere et år. Det er uhyggeligt.
Men selvom det bliver en once-in-a-lifetime-oplevelse og et privilegie at holde jul her i Frankrig, har jeg allerede nu besluttede mig på at næste år skal jeg fandeme jule røven ud af bukserne, med alle dem jeg holder af! Så i kan godt begynde at forberede jer ;-)
Nu vil jeg se mit første afsnit af Pyrus, og hygge lidt.
Jeg synes egentlig at jeg har lidt travlt.... i morgen skal jeg pakke taske og lave lektier og snakke med min farmor, og på tirsdag skal jeg sove hos Tangwan, fordi onsdag morgen kl. 7 kører vi fra hende af til Carcasonne for at tage toget til Lyon. Det lyder helt vildt, jeg tager lige toget til Lyon, ligesom når jeg siger, jeg tager lige til Toulouse for at shoppe, det lyder lidt blæreret!
Og så må jeg virkelig også få set på de der billeder!! Har sikkert en bunke at dele med jer når jeg kommer hjem fra Lyon nemlig ;)
 
 
God dag alle sammen!