God Påske til alle forresten, hvis jeg ikke lige når at få det sagt!!
Jeg har ikke påskeferie....
I ved jo at vi har høns, og i går fik vi vores første kyllinger.
Her får i lige nogle billeder af en glad Siv med en lille kylling i hånden :
mandag den 25. marts 2013
Kyllinger
Hi alle,
God Påske til alle forresten, hvis jeg ikke lige når at få det sagt!!
Jeg har ikke påskeferie....
I ved jo at vi har høns, og i går fik vi vores første kyllinger.
Her får i lige nogle billeder af en glad Siv med en lille kylling i hånden :
God Påske til alle forresten, hvis jeg ikke lige når at få det sagt!!
Jeg har ikke påskeferie....
I ved jo at vi har høns, og i går fik vi vores første kyllinger.
Her får i lige nogle billeder af en glad Siv med en lille kylling i hånden :
tirsdag den 19. marts 2013
En god depritirsdag
Hi out there!
Ja nu læser i nok titler "En god depritisdag" og tænker, hvordan god og depri umiddelbart lige kan passe sammen? Det skal jeg fortælle jer!
Mine tirsdage hedder jo altid "depritirsdage" og det gør de pga. nogle dårlige oplevelser jeg havde i starten af året. Jeg tror oven i købet det var min første tirsdag i skolen. For det første var det den 11-9 altså min mors fødselsdag, hvilket gjorde at jeg var ret trist, men jeg fik også et rigtig dårligt indtryk af min fysik lærer, og lige fra den dag har de heddet sådan.
Efter følgende har jeg så lært at de faktiske ikke er så slemme som jeg får dem til at lyde, de er bare lidt lange, og skal bare overståes.
Men i dag skete der faktisk noget rigtig sjovt og spændende!!
I Frankrig kan man som 16 årig tage en køreprøve som tillader en at køre bil, hvis man har en voksen ved siden af sig, og alle dem der går i terminale ( altså 3.g'erne) tager deres rigtige køreprøve her til foråret, og derfor er der ekstremt meget fokus på spirituskørsel, trafikuheld og konsekvenserne...
Fra kl. 10-11 havde vi derfor, et slags foredrag, hvor vi også så en video af 3 personer som var blevet handicappet efter et trafikuheld og fra 11-12 skulle vi udenfor.
Udenfor var der monteret en bil, der hang i et stativ(eller rettere sagt det underste af bilen var smedet sammen med stativet) som var hævet 1 meter fra jorden. For den ene ende sad der så en motor, som blev styrret af en mand, og når han tændte den drejede bilen rundt...altså vi snakker 360 grader rundt her!!
Formålet med denne bil var at finde ud af hvor vigtig sikkerhedsselen er.
Der var så sådan en mand som spurgte hvem der havde lyst til at prøve og hvem der ikke havde. Jeg sagde så at jeg ikke havde lyst, da jeg ikke vidste hvad der skulle ske på det tidspunkt.
Det det gik ud på var at man skulle op i bilen spænde selen, og så blev bilen drejet rundt i en rimelig høj fart. Så blev bilen stoppet hvor de to sikkerhedsmænd lige skulle tjekke om man havde det okay, og bagefter skulle man prøve det sammen, bare hvor at man skulle hive selen ud, så den var helt slap og ikke sad til, og så blev bilen drejet langsomere rundt.
Dem der prøvede det skreg alle sammen af grin inden i bilen, og selvom jeg havde sagt jeg ikke ville var der en del af mig der gerne ville, og der var heldigvis en pige i sammen situation som mig, som også ville så vi valgte at gøre det sammen!
Jeg var mega bange da jeg først kom op i bilen, men da vi så begyndte var det skide sjovt!!
Specielt da vi tog den anden runde hvor bilen kørte langsomt, og han så stoppede den når man hang inde i bilen med hovedet nedad og ens hår var fuldkommen vildt. Det var første og forhåbentligt sidste gang at jeg har været på hovedet i en bil!
Bag efter kunne man komme op i sådan en lille "Smart" bil, som var monteret på en lille rampe.
Så bakkede bilen så den kom højere op på rampen, og så trykkede ham manden på en knap så bilen kørte ned og ligesom blev stoppet hårdt op, så man fik tvunget hovedet først frem og så tilbage for prøve hvordan det føles at støde ind i nogen.
Jeg synes at begge disse øvelser var rigtige gode, fordi de gør virkelig stort indtryk på folk, og det er specielt også noget man burde lægge mere vægt på i de danske gymnasier!
Håber i fandt det interessant!!
Siv
Ja nu læser i nok titler "En god depritisdag" og tænker, hvordan god og depri umiddelbart lige kan passe sammen? Det skal jeg fortælle jer!
Mine tirsdage hedder jo altid "depritirsdage" og det gør de pga. nogle dårlige oplevelser jeg havde i starten af året. Jeg tror oven i købet det var min første tirsdag i skolen. For det første var det den 11-9 altså min mors fødselsdag, hvilket gjorde at jeg var ret trist, men jeg fik også et rigtig dårligt indtryk af min fysik lærer, og lige fra den dag har de heddet sådan.
Efter følgende har jeg så lært at de faktiske ikke er så slemme som jeg får dem til at lyde, de er bare lidt lange, og skal bare overståes.
Men i dag skete der faktisk noget rigtig sjovt og spændende!!
I Frankrig kan man som 16 årig tage en køreprøve som tillader en at køre bil, hvis man har en voksen ved siden af sig, og alle dem der går i terminale ( altså 3.g'erne) tager deres rigtige køreprøve her til foråret, og derfor er der ekstremt meget fokus på spirituskørsel, trafikuheld og konsekvenserne...
Fra kl. 10-11 havde vi derfor, et slags foredrag, hvor vi også så en video af 3 personer som var blevet handicappet efter et trafikuheld og fra 11-12 skulle vi udenfor.
Udenfor var der monteret en bil, der hang i et stativ(eller rettere sagt det underste af bilen var smedet sammen med stativet) som var hævet 1 meter fra jorden. For den ene ende sad der så en motor, som blev styrret af en mand, og når han tændte den drejede bilen rundt...altså vi snakker 360 grader rundt her!!
Formålet med denne bil var at finde ud af hvor vigtig sikkerhedsselen er.
Der var så sådan en mand som spurgte hvem der havde lyst til at prøve og hvem der ikke havde. Jeg sagde så at jeg ikke havde lyst, da jeg ikke vidste hvad der skulle ske på det tidspunkt.
Det det gik ud på var at man skulle op i bilen spænde selen, og så blev bilen drejet rundt i en rimelig høj fart. Så blev bilen stoppet hvor de to sikkerhedsmænd lige skulle tjekke om man havde det okay, og bagefter skulle man prøve det sammen, bare hvor at man skulle hive selen ud, så den var helt slap og ikke sad til, og så blev bilen drejet langsomere rundt.
Dem der prøvede det skreg alle sammen af grin inden i bilen, og selvom jeg havde sagt jeg ikke ville var der en del af mig der gerne ville, og der var heldigvis en pige i sammen situation som mig, som også ville så vi valgte at gøre det sammen!
Jeg var mega bange da jeg først kom op i bilen, men da vi så begyndte var det skide sjovt!!
Specielt da vi tog den anden runde hvor bilen kørte langsomt, og han så stoppede den når man hang inde i bilen med hovedet nedad og ens hår var fuldkommen vildt. Det var første og forhåbentligt sidste gang at jeg har været på hovedet i en bil!
Bag efter kunne man komme op i sådan en lille "Smart" bil, som var monteret på en lille rampe.
Så bakkede bilen så den kom højere op på rampen, og så trykkede ham manden på en knap så bilen kørte ned og ligesom blev stoppet hårdt op, så man fik tvunget hovedet først frem og så tilbage for prøve hvordan det føles at støde ind i nogen.
Jeg synes at begge disse øvelser var rigtige gode, fordi de gør virkelig stort indtryk på folk, og det er specielt også noget man burde lægge mere vægt på i de danske gymnasier!
.jpg) |
| Den roterend bil her |
.jpg) |
| Bilen på rampen her |
Siv
lørdag den 16. marts 2013
Fodbold
Hi alle,
I dag har jeg spillet mine to først fodboldskampe! Der var nemlig sådan en lille turnering, hvor vi var 3 hold som skulle spille mod hinanden. Jeg har jo i lang tid frygtet at skulle spille kamp, men det var faktisk ikke særlig slemt, tværtimod kan jeg godt lide følelsen af at nu gælder det sku! Vi spillede mod to hold og det ene hold var fra Toulouse og de er virkelig gode så der tabte vi, jeg ved ikke hvor meget, og den anden kamp var tværtimod mere fair, men vi tabte dog også den kamp.
Da det jo var min første kamp, gik jeg faktisk slet ikke op i at vinde, men at spille godt og at more mig, og det gjorde jeg.
I dag har jeg spillet mine to først fodboldskampe! Der var nemlig sådan en lille turnering, hvor vi var 3 hold som skulle spille mod hinanden. Jeg har jo i lang tid frygtet at skulle spille kamp, men det var faktisk ikke særlig slemt, tværtimod kan jeg godt lide følelsen af at nu gælder det sku! Vi spillede mod to hold og det ene hold var fra Toulouse og de er virkelig gode så der tabte vi, jeg ved ikke hvor meget, og den anden kamp var tværtimod mere fair, men vi tabte dog også den kamp.
Da det jo var min første kamp, gik jeg faktisk slet ikke op i at vinde, men at spille godt og at more mig, og det gjorde jeg.
.jpg) |
| Et lille bevis her, af mig i fodbold-uniformen. Her har du din fodbold pige Morfar! |
søndag den 10. marts 2013
Min vinterferie
Hi alle sammen,
Her lige lidt om min vinterferie.
I de sidste to uger har jeg jo haft vinterferie, så der er sket lidt. I de første dage skete der godt nok ikke det store. Om onsdagen prøvede vi ( Mapi, Thomas, Mara og jeg) at køre op til Ax les Thermes, som er den største ski station i Pyrenæerne, men der var så mange mennesker at vi ikke gad, så i stedet lavede vi en lille picnic med den mad vi havde forberedt, og så kørte vi lidt rundt og så nogle kulturelle ting i Ariège.
Om mandagen kørte vi til Ardèche, hvor vi skulle besøge nogle venner af min værtsfamilie. Turen tog små 4 timer cirka, men det er egentlig hyggeligt nok at køre igennem det franske landskab.
Da vi kom derop skulle os børn ud i sneen, da sne er noget man ikke ser så tit her hvor jeg bor, i syden, så derfor var børnene rimelig vilde for at komme ud og lege i sneen.
Deres hus er sådan en rigtig lille hytte agtig, som er lavet at træ. Den er rigtig flot og anderledes.
Vi boede hos dem indtil torsdag morgen, hvor vi kørte hjem.
Vi spillede en masse spil deroppe, en eftermiddag var vi ude på en slags går, og se nogle små geder, og en anden eftermiddag var vi ude og se sådan en mand som fabrikerede sit eget slik og sin egen chokolade.
Torsdag morgen kørte vi så hjem, og så var vi hjemme ved 17-tiden i Pujols.
Om fredagen var jeg på ski med Mapi, Thomas og en af de 3 drenge som var med den weekend hvor vi sov oppe i terrænet, og Mara var ikke med da hun var sammen med en veninde. Vi var oppe i et område der hedder Mont d'Olmes, som ikke er så stort igen, men super godt alligevel. Sneen var dog ikke den bedste, men der var ikke så mange mennesker så det var egentlig fint nok.
Og i går var vi også på ski. Samme område og denne gang var Mara også med.
Så i dag nyder jeg min sidste fridag inden skolen starter igen i morgen.
Håber i alle sammen har det godt derhjemme!
Her lige lidt om min vinterferie.
I de sidste to uger har jeg jo haft vinterferie, så der er sket lidt. I de første dage skete der godt nok ikke det store. Om onsdagen prøvede vi ( Mapi, Thomas, Mara og jeg) at køre op til Ax les Thermes, som er den største ski station i Pyrenæerne, men der var så mange mennesker at vi ikke gad, så i stedet lavede vi en lille picnic med den mad vi havde forberedt, og så kørte vi lidt rundt og så nogle kulturelle ting i Ariège.
Om mandagen kørte vi til Ardèche, hvor vi skulle besøge nogle venner af min værtsfamilie. Turen tog små 4 timer cirka, men det er egentlig hyggeligt nok at køre igennem det franske landskab.
Da vi kom derop skulle os børn ud i sneen, da sne er noget man ikke ser så tit her hvor jeg bor, i syden, så derfor var børnene rimelig vilde for at komme ud og lege i sneen.
Deres hus er sådan en rigtig lille hytte agtig, som er lavet at træ. Den er rigtig flot og anderledes.
Vi boede hos dem indtil torsdag morgen, hvor vi kørte hjem.
Vi spillede en masse spil deroppe, en eftermiddag var vi ude på en slags går, og se nogle små geder, og en anden eftermiddag var vi ude og se sådan en mand som fabrikerede sit eget slik og sin egen chokolade.
Torsdag morgen kørte vi så hjem, og så var vi hjemme ved 17-tiden i Pujols.
Om fredagen var jeg på ski med Mapi, Thomas og en af de 3 drenge som var med den weekend hvor vi sov oppe i terrænet, og Mara var ikke med da hun var sammen med en veninde. Vi var oppe i et område der hedder Mont d'Olmes, som ikke er så stort igen, men super godt alligevel. Sneen var dog ikke den bedste, men der var ikke så mange mennesker så det var egentlig fint nok.
Og i går var vi også på ski. Samme område og denne gang var Mara også med.
Så i dag nyder jeg min sidste fridag inden skolen starter igen i morgen.
.jpg) |
| Mine fingre er altså ikke tykke som de ser ud her! |
.jpg) |
| Manden der lavede slik. Her laver han skumfiduser |
.jpg) |
| Ski med Nicolas i baggrunden |
søndag den 24. februar 2013
Bare en updatering
Hej allesammen,
Her kommer lige en lille updatering fra mit franske liv.
Jeg plejer egentlig kun lige at skrive når der sker noget specielt, men jeg fik sådan en lyst til at skrive lidt.
I de næste to uger har jeg vinterferie, hvilket nok skal blive godt. Selvom der ikke er super meget på programmet, kan jeg virkelig godt bruge disse to uger til at slappe af og sove. Selvom jeg har det som om at det ikke var særlig lang tid siden jeg sidst havde to ugers ferie....men det er jo bare et eksempel på hvor hurtigt tiden egentlig går.
På onsdag er der noget fodbold-tingting der bliver holdt for alle U19 holdene i Ariége, som Mara og jeg muligvis skal til. Apropos fodbold skulle jeg have spillet kamp i går, men kampen var endnu engang aflyst pga. sne. Det var også skide koldt og det blæste godt, så er faktisk ret glad for at jeg ikke skulle spille.
I næste uge, på søndag er det, kører vi op og besøger nogle venner af familien, hvor vi skal være i nogle dage, så det skal no blive spændende. Det er altid hyggeligt når Dubus' minibus kører på tur, og hele bilen er fyldt, fordi så føler man sig altså virkelig som en familie.
Når min vinterferie slutter er der 3 måneder til jeg kommer hjem, hvilket er noget jeg slet ikke kan forholde mig til. At jeg mit franske liv slutter om 3 måneder er så urealistisk. Jeg er nu noget til det punkt i min udveksling, hvor jeg slet ikke vil hjem egentlig. Over det er egentlig af flere grunde. En af dem er at min forhold til familien bliver bare bedre hver dag, og jeg nyder virkelig aller aftenmåltiderne der ender op i et kæmpe grineflip eller en vandkamp. Det er så sjovt, og noget jeg vil savne når jeg kommer hjem. Min familie hernede er jo min anden familie, og jeg håber så meget at jeg kan komme ned og besøge dem i ferier og sådan. En ting er i hvertfald sikkert: Jeg skal holde kontakten med dem.
En anden ting som bekymre mig en del, er at skulle komme tilbage til den danske ungdomskultur. Selvom det var noget jeg savnede afsindig meget i starten, og selvfølgelig gør det endnu, er det bare blevet en kultur der er virker langt væk fra mig. Og min normale dagsrutme. Jeg skal endnu engang i gennem en proces der hedder at tilpasse sig til noget, og selvom det forhåbentligt bliver lettere da det er den anden vej rundt, bliver det ikke helt let.
Der er både mange ting jeg savner som bliver skønne at komme hjem til, men der er også mange ting hernede som jeg vil savne sindssygt meget, og det er alt dette som skræmmer mig.
"Vupti så gik der lige 10 måneder" - er noget jeg vil sige til mig selv, når jeg sidder i flyveren på vej til København.
Den her oplevelser har lært mig så sindssygt meget, så jeg kan slet ikke forestille mig at den ikke skulle have været en del af mit liv. Jeg tænker tit på i forbindelse med at man skal træffe svære valg, den periode hvor jeg tænkte så meget over om jeg ville afsted eller ikke. Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at det skulle jeg ikke, men det var en stemme inden i mig der sagde at det her var bare det jeg skulle. Jeg kan ikke forestille mig den Siv jeg ville være, hvis jeg ikke havde gjort det her. Taget det her år.
Og når man træffer sådan et svært valg, som jeg traf i januar i vinteren 2011 om at tage til Frankrig, og at man hen ad vejen finder ud af, at man ikke kunne have truffet et mere rigtigt valg, bliver man så tilfreds.
Men det er svært at sige, om det var det rigtige valg, fordi alle andre valg havde nok været lige så rigtige. Jeg tror det handler om at gøre, det valg man end har truffet, til det rigtige. Og det synes jeg at jeg har gjort. Til sidst vil jeg lige give jer en slags historie/digt/essay, som jeg har fået fra min veninde.
Det er ret langt, men værd at læse, hvis man vil forstå, hvordan det er at være os unge, som drager ud i verden.
Her kommer lige en lille updatering fra mit franske liv.
Jeg plejer egentlig kun lige at skrive når der sker noget specielt, men jeg fik sådan en lyst til at skrive lidt.
I de næste to uger har jeg vinterferie, hvilket nok skal blive godt. Selvom der ikke er super meget på programmet, kan jeg virkelig godt bruge disse to uger til at slappe af og sove. Selvom jeg har det som om at det ikke var særlig lang tid siden jeg sidst havde to ugers ferie....men det er jo bare et eksempel på hvor hurtigt tiden egentlig går.
På onsdag er der noget fodbold-tingting der bliver holdt for alle U19 holdene i Ariége, som Mara og jeg muligvis skal til. Apropos fodbold skulle jeg have spillet kamp i går, men kampen var endnu engang aflyst pga. sne. Det var også skide koldt og det blæste godt, så er faktisk ret glad for at jeg ikke skulle spille.
I næste uge, på søndag er det, kører vi op og besøger nogle venner af familien, hvor vi skal være i nogle dage, så det skal no blive spændende. Det er altid hyggeligt når Dubus' minibus kører på tur, og hele bilen er fyldt, fordi så føler man sig altså virkelig som en familie.
Når min vinterferie slutter er der 3 måneder til jeg kommer hjem, hvilket er noget jeg slet ikke kan forholde mig til. At jeg mit franske liv slutter om 3 måneder er så urealistisk. Jeg er nu noget til det punkt i min udveksling, hvor jeg slet ikke vil hjem egentlig. Over det er egentlig af flere grunde. En af dem er at min forhold til familien bliver bare bedre hver dag, og jeg nyder virkelig aller aftenmåltiderne der ender op i et kæmpe grineflip eller en vandkamp. Det er så sjovt, og noget jeg vil savne når jeg kommer hjem. Min familie hernede er jo min anden familie, og jeg håber så meget at jeg kan komme ned og besøge dem i ferier og sådan. En ting er i hvertfald sikkert: Jeg skal holde kontakten med dem.
En anden ting som bekymre mig en del, er at skulle komme tilbage til den danske ungdomskultur. Selvom det var noget jeg savnede afsindig meget i starten, og selvfølgelig gør det endnu, er det bare blevet en kultur der er virker langt væk fra mig. Og min normale dagsrutme. Jeg skal endnu engang i gennem en proces der hedder at tilpasse sig til noget, og selvom det forhåbentligt bliver lettere da det er den anden vej rundt, bliver det ikke helt let.
Der er både mange ting jeg savner som bliver skønne at komme hjem til, men der er også mange ting hernede som jeg vil savne sindssygt meget, og det er alt dette som skræmmer mig.
"Vupti så gik der lige 10 måneder" - er noget jeg vil sige til mig selv, når jeg sidder i flyveren på vej til København.
Den her oplevelser har lært mig så sindssygt meget, så jeg kan slet ikke forestille mig at den ikke skulle have været en del af mit liv. Jeg tænker tit på i forbindelse med at man skal træffe svære valg, den periode hvor jeg tænkte så meget over om jeg ville afsted eller ikke. Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at det skulle jeg ikke, men det var en stemme inden i mig der sagde at det her var bare det jeg skulle. Jeg kan ikke forestille mig den Siv jeg ville være, hvis jeg ikke havde gjort det her. Taget det her år.
Og når man træffer sådan et svært valg, som jeg traf i januar i vinteren 2011 om at tage til Frankrig, og at man hen ad vejen finder ud af, at man ikke kunne have truffet et mere rigtigt valg, bliver man så tilfreds.
Men det er svært at sige, om det var det rigtige valg, fordi alle andre valg havde nok været lige så rigtige. Jeg tror det handler om at gøre, det valg man end har truffet, til det rigtige. Og det synes jeg at jeg har gjort. Til sidst vil jeg lige give jer en slags historie/digt/essay, som jeg har fået fra min veninde.
Det er ret langt, men værd at læse, hvis man vil forstå, hvordan det er at være os unge, som drager ud i verden.
Exchange is change.
Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change.
Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is learning to trust. Trust people, who, at first, are only names. Trust, that you have the strength to endure a year on your own, endure a year of being apart from everything that mattered to you before. Trust that you will have friends.Trust that everything’s going to be alright. And it is seeing this trust being justified.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Thinking about what’s right and what’s wrong. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore. And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is music. New music, weird music, cool music, music you will remember all your life as the soundtrack of your exchange. Music that will make you cry because all those lyrics express exactly how you feel, so far away. Music that will make you feel like you could take on the whole world.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world. It’s getting 5 new families. One of them being a huge group of the most awesome teenagers in the world. It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other.
Exchange is falling in love. With this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say.
Exchange is understanding. Exchange is unbelievable. Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year. And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents. Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it.
Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change.
Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is learning to trust. Trust people, who, at first, are only names. Trust, that you have the strength to endure a year on your own, endure a year of being apart from everything that mattered to you before. Trust that you will have friends.Trust that everything’s going to be alright. And it is seeing this trust being justified.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Thinking about what’s right and what’s wrong. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore. And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is music. New music, weird music, cool music, music you will remember all your life as the soundtrack of your exchange. Music that will make you cry because all those lyrics express exactly how you feel, so far away. Music that will make you feel like you could take on the whole world.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world. It’s getting 5 new families. One of them being a huge group of the most awesome teenagers in the world. It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other.
Exchange is falling in love. With this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say.
Exchange is understanding. Exchange is unbelievable. Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year. And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents. Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it.
onsdag den 20. februar 2013
Ski-weekend
Hej Alle,
Her i weekenden var jeg på "ski-weekend" i Porte Puymorens som ligger lige ved sidet af Andorra.
Jeg skulle derop med Mara og hendes værtsfamilie som består af : Moren Marie-Piérre(også kaldet Mapi) og sønnen Thomas.
Kl.8.15 om morgen i lørdags kørte min værtsmor mig over til dem, og så kørte vi derop. Det tog ca. 3.5 time at køre derop, fordi der var så meget kø. Normalt burde det tage 1,5 time. Og bilen var så proppet at der virkelig ikke var plads til mere! Jeg sad med min taske på skødet på hele vejen.
Ved 12-tiden var vi endelig fremme, og vi startede med at køre op til chaletten hvor vi skulle bo med en masse andre som Mapi hun kendte. Det var en stor chalet, med kæmpe stue, med lækret ting som fladskærms tv, musikanlæg og 5 køleskabe og jeg ved ikke hvad. Vi skyndte os at losse vores ting ind, og så kørte vi ned til der hvor man skulle købe liftkort. Så fik vi købt liftkort, og så af sted med os!
Jeg var heldig fordi Mapi havde fået fat i både skistøvler og ski til mig, jeg var klar, og det samme var de andre.
Vejret var super godt begge dage, hvilket vi selvfølgelig var rigtig glade for. Og der var mange rigtig gode pister. I starten skulle jeg dog lige vende mig til mine ski, da det var nogle specielle ski som var lettere end normalt, så i starten var det min udfordring... Da klokken var blevet 15. kørte vi på ski ned til bilen hvor vi hver især spiste vores lille picnic, og bagefter tog vi op igen og stod lidt mere.
Da klokken var 16.30 lukkede lifterne så vi tog ned til bilen og kørte op til chaletten som lå 50 sekunders kørsel fra stoleliften man tog op til terrænet.
Mara og jeg gik straks i gang med at prøve at finde ud af hvor vi skulle sove. Først blev vi placeret på et værelse med 3 drenge som var lidt ældre end os plus 2 som var yngre end os. Vi var begge to mindre begejstrede for denne idé og udover det lugtede der af drengehørm!!
Så det lykkes os af få byttet lidt rundt, så vi kom til at bo på samme værelse med Mapi og så kunne ALLE drengene sove på samme værelse.
Bagefter skulle alle i bad og sådan, og så var størstedelen af os samlet i den store stue hvor vi fik drinks og snacks og så billeder på fjernsynet.
Så var der en dame som kom hen til os og spurgte om vi ikke ville op på drengenes værelse hvor de
hørte musik og sådan, og det kunne vi jo ikke sige nej til :-)
Ganske rigtigt hørte de musik og sad og kiggede på videoer de havde optaget om dagen. De stod alle sammen på ski, og de elskede at komme ud i højt sne, hvor der er helt friskt sne hvor de laver stunts osv. Man kan sige at de prøver grænserne af!! Men de har så et lille kamera på hjelmen så de kan optage de stunts de laver, og det var disse film de sad og så. Så snakkede vi lidt, om hvor vi gik i skole og sådan, som man normalt snakker om.
Lidt efter gik vi ned i det store spillerum som lå i kælderen. Der var to bordtennis borde og et bordfodboldbord og højtalere så man unne høre musik. Så der spillede vi bordtennis lige indtil vi skulle spise. Da vi skulle spise havde vi det ret varmt og så skulle vi have raclette. Altså jeg kan godt lide raclette men hold kæft hvor var det bare ikke det jeg havde lyst til lige der!
Da vi havde spist gik vi udenfor, hvor vi snakkede lidt og så kælkede vi på de små gader, hvor man slet ikke kunne gå af bar sne og is. Det var ret sjovt at kælke og da vi havde været udenfor lidt gik vi hjem, hvor vi igen gav os til at spille bordtennis. Det var så sjovt og ikke mindst hyggeligt!
Lidt senere gik vi op i stuen og begyndte at spille kort. Der spillede vi så lidt tid, og til sidst gik vi så ned i spillerummet igen hvor vi også spillede kort. Vi hyggede os rigtig meget og havde det rigtig sjovt og inden vi lige vidste af det var klokken 3.30 og vi skulle altså op kl. 8 næste dag.
Så Mara og jeg gik i seng.
Da jeg vågnede næste dag havde jeg det rigtig skidt, og jeg havde også frosset om natten, men alligevel lykkedes det mig at få mit skitøj på for at komme ned at spise. Jeg spiste dog intet til morgenmad.
Efter det der skulle have været morgenmaden overvejede jeg om jeg skulle blive hjemme, men som Mapi pointerede var vejret godt, og måske vil det være godt for mig at komme i i den friske luft. Så jeg besluttede at tage med.
Selvom jeg ikke havde det super godt, fik vi alligevel stået på ski, og det var så skønt! Nogle super gode pister, så det var perfekt.
Da klokken blev 15 tog vi tilbage til chaletten, hvor vi skulle gøre rent og rydde op og pakke bilen. Mens nogle af de tyve vi var, havde pakket bilen og gjort rent stod udenfor og spiste lidt af alle de rester der var gik der pludselig mega snebolds kamp i den! Det var alle mod alle! Store mod små, små mod store. Mænd mod kvinder, kvinder mod mænd. Der var ligefrem nogle af damerne der satte sig ind i bilerne for ikke at blive ramt.
Men den forsatte nok i 30 min. den kamp, men det var simpelthen så sjovt! Jeg var selv rimelig sneet til, og jeg var da også en smule kold da jeg sad i bilen på vej hjem i mit halvvåde tøj.
Da jeg kom hjem gik jeg i bad, og bag efter gik jeg i seng, fordi jeg var simpelthen så træt efter kun at have sovet 4,5 time natten inden, plus jeg havde stået på ski hele dagen og intet have spist.
Det var en mega fed tur, selvom jeg var lidt småsyg det sidste af tiden, men jeg hyggede mig og lærte nogle søde mennesker at kende.
Siv
Her i weekenden var jeg på "ski-weekend" i Porte Puymorens som ligger lige ved sidet af Andorra.
Jeg skulle derop med Mara og hendes værtsfamilie som består af : Moren Marie-Piérre(også kaldet Mapi) og sønnen Thomas.
Kl.8.15 om morgen i lørdags kørte min værtsmor mig over til dem, og så kørte vi derop. Det tog ca. 3.5 time at køre derop, fordi der var så meget kø. Normalt burde det tage 1,5 time. Og bilen var så proppet at der virkelig ikke var plads til mere! Jeg sad med min taske på skødet på hele vejen.
Ved 12-tiden var vi endelig fremme, og vi startede med at køre op til chaletten hvor vi skulle bo med en masse andre som Mapi hun kendte. Det var en stor chalet, med kæmpe stue, med lækret ting som fladskærms tv, musikanlæg og 5 køleskabe og jeg ved ikke hvad. Vi skyndte os at losse vores ting ind, og så kørte vi ned til der hvor man skulle købe liftkort. Så fik vi købt liftkort, og så af sted med os!
Jeg var heldig fordi Mapi havde fået fat i både skistøvler og ski til mig, jeg var klar, og det samme var de andre.
Vejret var super godt begge dage, hvilket vi selvfølgelig var rigtig glade for. Og der var mange rigtig gode pister. I starten skulle jeg dog lige vende mig til mine ski, da det var nogle specielle ski som var lettere end normalt, så i starten var det min udfordring... Da klokken var blevet 15. kørte vi på ski ned til bilen hvor vi hver især spiste vores lille picnic, og bagefter tog vi op igen og stod lidt mere.
Da klokken var 16.30 lukkede lifterne så vi tog ned til bilen og kørte op til chaletten som lå 50 sekunders kørsel fra stoleliften man tog op til terrænet.
Mara og jeg gik straks i gang med at prøve at finde ud af hvor vi skulle sove. Først blev vi placeret på et værelse med 3 drenge som var lidt ældre end os plus 2 som var yngre end os. Vi var begge to mindre begejstrede for denne idé og udover det lugtede der af drengehørm!!
Så det lykkes os af få byttet lidt rundt, så vi kom til at bo på samme værelse med Mapi og så kunne ALLE drengene sove på samme værelse.
Bagefter skulle alle i bad og sådan, og så var størstedelen af os samlet i den store stue hvor vi fik drinks og snacks og så billeder på fjernsynet.
Så var der en dame som kom hen til os og spurgte om vi ikke ville op på drengenes værelse hvor de
hørte musik og sådan, og det kunne vi jo ikke sige nej til :-)
Ganske rigtigt hørte de musik og sad og kiggede på videoer de havde optaget om dagen. De stod alle sammen på ski, og de elskede at komme ud i højt sne, hvor der er helt friskt sne hvor de laver stunts osv. Man kan sige at de prøver grænserne af!! Men de har så et lille kamera på hjelmen så de kan optage de stunts de laver, og det var disse film de sad og så. Så snakkede vi lidt, om hvor vi gik i skole og sådan, som man normalt snakker om.
Lidt efter gik vi ned i det store spillerum som lå i kælderen. Der var to bordtennis borde og et bordfodboldbord og højtalere så man unne høre musik. Så der spillede vi bordtennis lige indtil vi skulle spise. Da vi skulle spise havde vi det ret varmt og så skulle vi have raclette. Altså jeg kan godt lide raclette men hold kæft hvor var det bare ikke det jeg havde lyst til lige der!
Da vi havde spist gik vi udenfor, hvor vi snakkede lidt og så kælkede vi på de små gader, hvor man slet ikke kunne gå af bar sne og is. Det var ret sjovt at kælke og da vi havde været udenfor lidt gik vi hjem, hvor vi igen gav os til at spille bordtennis. Det var så sjovt og ikke mindst hyggeligt!
Lidt senere gik vi op i stuen og begyndte at spille kort. Der spillede vi så lidt tid, og til sidst gik vi så ned i spillerummet igen hvor vi også spillede kort. Vi hyggede os rigtig meget og havde det rigtig sjovt og inden vi lige vidste af det var klokken 3.30 og vi skulle altså op kl. 8 næste dag.
Så Mara og jeg gik i seng.
Da jeg vågnede næste dag havde jeg det rigtig skidt, og jeg havde også frosset om natten, men alligevel lykkedes det mig at få mit skitøj på for at komme ned at spise. Jeg spiste dog intet til morgenmad.
Efter det der skulle have været morgenmaden overvejede jeg om jeg skulle blive hjemme, men som Mapi pointerede var vejret godt, og måske vil det være godt for mig at komme i i den friske luft. Så jeg besluttede at tage med.
Selvom jeg ikke havde det super godt, fik vi alligevel stået på ski, og det var så skønt! Nogle super gode pister, så det var perfekt.
Da klokken blev 15 tog vi tilbage til chaletten, hvor vi skulle gøre rent og rydde op og pakke bilen. Mens nogle af de tyve vi var, havde pakket bilen og gjort rent stod udenfor og spiste lidt af alle de rester der var gik der pludselig mega snebolds kamp i den! Det var alle mod alle! Store mod små, små mod store. Mænd mod kvinder, kvinder mod mænd. Der var ligefrem nogle af damerne der satte sig ind i bilerne for ikke at blive ramt.
Men den forsatte nok i 30 min. den kamp, men det var simpelthen så sjovt! Jeg var selv rimelig sneet til, og jeg var da også en smule kold da jeg sad i bilen på vej hjem i mit halvvåde tøj.
Da jeg kom hjem gik jeg i bad, og bag efter gik jeg i seng, fordi jeg var simpelthen så træt efter kun at have sovet 4,5 time natten inden, plus jeg havde stået på ski hele dagen og intet have spist.
Det var en mega fed tur, selvom jeg var lidt småsyg det sidste af tiden, men jeg hyggede mig og lærte nogle søde mennesker at kende.
onsdag den 6. februar 2013
Venice 2013
Hi alle,
Her kommer historien om min tur til Venedig.
Kl. 13 i fredags kørte min værtsfar Tangwan og jeg til stationen i Carcasonne, hvor vi skulle tage TGV'en til Lyon. Den tur tager ca. 3 timer.
Da vi ankom kunne vi slet ikke finde de andre fra EF så det brugte vi lidt tid på....til sidst fandt vi dem så. Indtil vi skulle tage bussen var vi i sådan et lokale på stationen. Det var rigtig godt at blive "genforenet" med de andre, og man ligger også mærke til hvordan folk har ændret sig i den tid de har været i Frankrig.
Da klokken så var 22.15 ca. gik vi ud til bussen som holdte ude foran stationen, hvor vi læssede bagaen ind og satte os til rette. Jeg sad ved siden af en pige som hed Lisa, som var værtssøster til en af de deltagende, så hun snakkede jo perfekt fransk, og på den måde blev jeg også nød til at snakke fransk.
I bussen prøvede jeg at sove hele vejen, men det var vildt svært, og man fik virkelig ondt i sin krop, specielt sin nakke...
Da vi var fremme var det direkte hen og tage Vaporreto'en. I Venedig bruger man Vaporetto' en som en er båd, så sejler lige så ofte som busser og toger kører i storbyerne, men da der jo er så meget vand rundt om Venedig er den altså den offentlige transport.
Om lørdagen var vejret så dårligt så jeg fik slet ikke taget nogen billeder den dag! Jeg har aldrig oplevet så meget vand på en dag! Min støvler var gennemblødte og de er endnu ikke tørrer..og min jakke var så våd at vandet trængte helt ind på indersiden, så mit tøj blev vådt, så jeg havde det ret koldt om lørdagen. Da vi kom over til selve Venedig skulle vi først finde en restaurant hvor vi fik morgenmad, og bag efter besøgte vi sådan et palæ som hed Palais des Doges. Der fik vi 1,5 time til at gå rundt, men da det var et udendørs palæ, det regnede og var koldt plus jeg var helt våd, brugte jeg den halvanden time på at side i cafeteriaet med Silje, Hedda og Matilde og drikke varm kakao. Men når jeg nu tænker tilbage på det, ærger jeg mig lidt over at jeg ikke brugte noget af tiden på at se palæet.
Efter det havde vi fritid til at spise frokost, og sammen med Lisa(hende fra bussen) Hannah, Kia, og Mook, fandt vi en restaurant i en af de små gader hvor vi spiste.
Efter det tog vi hjem, da alle var så våde, kolde og trætte.
Da vi kom til hotellet havde jeg først ikke noget værelse med nogen, så jeg stod i receptionen med Elli fra Australien og Lidia fra Canada som heller ikke havde noget værelse. Vi blev så placeret på værelser hvor der ledige pladser. Så jeg kom på værelse med Prim og New fra Thailand og Jinjoo fra Korea. Det var et super match fordi jeg kender Prim og New fra campen og de er rigtig søde. Specielt New hun er så sjov!!
Så spiste vi og så gik vi i seng.
Den næste dag var vejret helt perfekt!
Vi startede dagen med at tage sådan en båd, der sejlede sådan en speciel rute hvor man så lidt af Venedig og nogle af de andre små øer omkring.
Da vi havde gjort det tog vi vaporettoen til St. Marco (ellr St. Marco, det kan jeg ikke helt finde ud af). Det var helt tydeligt at der var mange flere mennesker på gaden den dag, pga, af vejret!! Men der skulle vi se sådan en stor ting til karnevalet. Det er en person som er klædt ud som en engel som skulle flyve ned fra et klokketårn. Så der stod vi ca. 30 min og ventede på at hun skulle gøre dette. Da klokketårnet så var færdigt med at slå var der musik mens hun fløj ned. På det tidspunkt var hele sankt marco fyldt med mennesker, så da vi skulle finde hinanden igen bagefter var det noget af en opgave! Der var så mange mennekser som bare pressede og skubbede og folk kom i alle retninger! De var mega agressive og råbte at man ikke skulle stoppe. Det var så vildt! Jeg har aldrig oplevet noget lignende og har bestemt ikke lyst til at gøre det igen! Been there, done that, not going again!!!! Det var så uhyggeligt! Og jeg er ærlig talt imponeret over at ingen blev væk!
Efter det tog vi hen til en restaurant hvor vi skulle spise frokost. Da vi havde spist tog vi Vaporettoen til en ø der hedder Murano, som er kendt for de ting de laver ud af glas. Tingene er rigtig flotte men slet ikke min stil. Der var dog en ting som jeg syntes var flot! Deres lysekroner! Hvis jeg nogensinde bliver milionær og skal bruge en lysekrone tager jeg tik Murano og køber den!
Men der i Murano købte jeg min maske!! Den manske jeg havde lavet her hjemme var blevet grim under rejsen fordi den var svær at transportere, så fjerne var blevet grimme, perlerne var faldet af og den var blevet bøjet, så jeg havde besluttet mig til at købe en ny, men om lørdagen havde jeg ikke haft overskud til at købe en da jeg var gennemblødt og kold, så jeg fandt en rigtig flot maske til 13 euro, som jeg var rigtig glad for.
Ved 19-tiden tog vi vaporettoen og ja..vi var først hjemme på hotellet ved 21-tiden og inden vi fik spist og havde været i bad og sådan blev klokken hurtig mange, så jeg lå først i min seng kl. 23.30 og dagen efter skulle vi spise morgenmad kl. 6.45 plus vi skulle pakke vores ting den aften..
Dagen efter startede vi ikke dagen med vaporettoen men en privatbåd som skulle tage os til St. Marco og da vi kom derhen havde vi sådan 4-5 timers fritid. Jeg brugte tiden sammen med Léonie og Joosje fra Holland, Samuel fra Slovakiet og Jimmy fra Kina hvor vi gik rundt og så på butikker, spiste frokost. På de 4-5 timer som vi havde fritid i, skulle vi også beregne tid til at finde over til vaporetto stationen St. Toma. Det var noget af en udfordring. Da vi endelig troede at vi havde fundet vejen endte vi på en lille bitte bro på den forkerte side, så vi skulle følge hele bredden for at finde den nærmeste bro og på den måde komme hen på den rigtige side. Da alle vi kommet hen til meeting point'et skulle vi sejle i gondol. Vi havde 9 gondoler og skulle hver betale 2 € for turen og vi var 45 så det er en del sjat penge samlet. De der gondol-mænd er ikke helt grimme kan jeg godt hilse og sige...jeg tror faktisk det er et krav til at have jobbet, men anyways det var ligesom i filmene. De var iført en sort og hvid stribet t-shirt og en hat med et rødt bånd, og så sang de også mens man sejlede under broerne i Venedigs gader(vores gjorde i hvertfald) og så spurgte han hvor vi kom fra og der benyttede jeg selvfølgelig lige chancen til at sige en italiensk sætning "Mi sono danese ma abito in Francia" Jeg er dansker men bor i Frankrig".
Da vi havde sejlet i gondol tog vi vaporettoen til St.Marco hvorefter vi gik hen på den restaurant vi skulle spise på.
Da vi havde spist tog vi vores privatbåd tilbage til der hvor vores bud stod.
På hjemvejen sad jeg ved siden af Matilde som nordmand. På hjemvejen prøvede jeg også at sove, men det var stort set umuligt da jeg vågnede hver gang vi holdte pause hvilket vi gjorde hver anden time plus jeg sad rigtig dårligt.
Da vi endelig var tilbage i Lyon spiste vi morgenmad på en lille cafe på stationen, og bag efter kunne man gøre hvad man ville. Jeg tog i shopping centeret med Lisa og Mook, men jeg fik kun købt et par bukser såå. Ej det var jeg godt tilfreds med da jeg prøver lidt ikke at bruge for mange penge :-)
Mens vi shoppede sad de andre som ikke var taget hjem endnu i det samme rum som vi sad i da vi kom til Lyon, og holdte øje med vores kufferter. Da klokken blev lidt i 16 gik jeg sammen med Tangwan og Prim (vi skulle tage det samme tog) op på perronnen, hvor toget kom.
Turen hjem var ca. 3.5 time og desværre ikke med TGV'en men det gik hurtigt nok.
Da vi kom til Carcasonne var Tangwans værtsforældre der til at hente os, og så skulle vi lige køre en lille time i bil inden jeg var hjemme. I bilen prøvede jeg ikke at falde i søvn fordi jeg ikke gad skulle vågne og gå ind i huset og pakke lidt ud og sådan. Yannick og Elisabeth(Tangwans værtsforældre) og Tangwan fulgte mig ind og stod og snakkede lidt med mine værtsforældre. Delphine sagde med det samme at det var første gang at hun havde set mig så træt. Yannick sagde til mig at jeg var ved at miste min danske accent, så det var jo godt at høre :-) Og så spurgte Delphine om jeg havde taget gondolie'en med hjem, men det havde jeg desværre ikke....
Turen til Venedig var rigtig god! Jeg så så mange ting! Specielt det, at når man gik på gaden kom der ægtepar der var klædt ud fra top til tå og lod sig fotografere hvorimod der stod mange og tilbod at få taget billede mod betaling. Men jeg synes det var så fedt at de virkelig går op i det og lader sig klæde ud! Altså vi snakker helt almindelige mennesker som klæde sige ud, og så går det på gaden som om de er kongelige! Det synes jeg var rigtig fascinerende, og det kunne jeg sagtens finde på at gøre med en eller anden!
Endnu en gang blev sprogene fuldstændigt blandet sammen! Nogle gange kunne jeg virkelig ikke huske ordene på engelsk så vi snakkede sådan en blanding af engelsk og fransk, men det sjove var at nå folk lige siger et ord på fransk ligger man ikke rigtig mærke til det først, fordi man forstår det! Og når man skal indlede en samtale med folk spørger man også om man skal tage den på engelsk eller fransk og folk er ligeglade fordi man er efterhånden så god til fransk at man sagtens kan snakke det med en anden!
Og når man går der i en gruppe med folk fra hele verden, som snakker forskellige sprog som føler man sig ret sej!
I går var jeg godt nok træt! Jeg tror aldrig jeg har været mere træt, og jeg var også begyndt at få ondt i hovedet...jeg følte mig snavset da jeg havde haft den samme make up på i to dage, og ja, jeg glædede mig bare til at komme i bad og til at sove. Men så træt og heldig som jeg var skulle jeg jo ikke i skole i dag, så jeg skyndte mig i seng og jeg sov ved 21.30 tiden og så stod jeg op her i morges kl. 11 tog et langt bad og spist frokost kl. 12.30.
Så i dag har jeg slappet af, pakket ud, og lagt billeder over på computeren, og nu har jeg brugt den sidste time på at skrive dette blog indlæg, som jeg håber i fandt interessant!
Arriverdeci!
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Her kommer historien om min tur til Venedig.
Kl. 13 i fredags kørte min værtsfar Tangwan og jeg til stationen i Carcasonne, hvor vi skulle tage TGV'en til Lyon. Den tur tager ca. 3 timer.
Da vi ankom kunne vi slet ikke finde de andre fra EF så det brugte vi lidt tid på....til sidst fandt vi dem så. Indtil vi skulle tage bussen var vi i sådan et lokale på stationen. Det var rigtig godt at blive "genforenet" med de andre, og man ligger også mærke til hvordan folk har ændret sig i den tid de har været i Frankrig.
Da klokken så var 22.15 ca. gik vi ud til bussen som holdte ude foran stationen, hvor vi læssede bagaen ind og satte os til rette. Jeg sad ved siden af en pige som hed Lisa, som var værtssøster til en af de deltagende, så hun snakkede jo perfekt fransk, og på den måde blev jeg også nød til at snakke fransk.
I bussen prøvede jeg at sove hele vejen, men det var vildt svært, og man fik virkelig ondt i sin krop, specielt sin nakke...
Da vi var fremme var det direkte hen og tage Vaporreto'en. I Venedig bruger man Vaporetto' en som en er båd, så sejler lige så ofte som busser og toger kører i storbyerne, men da der jo er så meget vand rundt om Venedig er den altså den offentlige transport.
Om lørdagen var vejret så dårligt så jeg fik slet ikke taget nogen billeder den dag! Jeg har aldrig oplevet så meget vand på en dag! Min støvler var gennemblødte og de er endnu ikke tørrer..og min jakke var så våd at vandet trængte helt ind på indersiden, så mit tøj blev vådt, så jeg havde det ret koldt om lørdagen. Da vi kom over til selve Venedig skulle vi først finde en restaurant hvor vi fik morgenmad, og bag efter besøgte vi sådan et palæ som hed Palais des Doges. Der fik vi 1,5 time til at gå rundt, men da det var et udendørs palæ, det regnede og var koldt plus jeg var helt våd, brugte jeg den halvanden time på at side i cafeteriaet med Silje, Hedda og Matilde og drikke varm kakao. Men når jeg nu tænker tilbage på det, ærger jeg mig lidt over at jeg ikke brugte noget af tiden på at se palæet.
Efter det havde vi fritid til at spise frokost, og sammen med Lisa(hende fra bussen) Hannah, Kia, og Mook, fandt vi en restaurant i en af de små gader hvor vi spiste.
Efter det tog vi hjem, da alle var så våde, kolde og trætte.
Da vi kom til hotellet havde jeg først ikke noget værelse med nogen, så jeg stod i receptionen med Elli fra Australien og Lidia fra Canada som heller ikke havde noget værelse. Vi blev så placeret på værelser hvor der ledige pladser. Så jeg kom på værelse med Prim og New fra Thailand og Jinjoo fra Korea. Det var et super match fordi jeg kender Prim og New fra campen og de er rigtig søde. Specielt New hun er så sjov!!
Så spiste vi og så gik vi i seng.
Den næste dag var vejret helt perfekt!
Vi startede dagen med at tage sådan en båd, der sejlede sådan en speciel rute hvor man så lidt af Venedig og nogle af de andre små øer omkring.
Da vi havde gjort det tog vi vaporettoen til St. Marco (ellr St. Marco, det kan jeg ikke helt finde ud af). Det var helt tydeligt at der var mange flere mennesker på gaden den dag, pga, af vejret!! Men der skulle vi se sådan en stor ting til karnevalet. Det er en person som er klædt ud som en engel som skulle flyve ned fra et klokketårn. Så der stod vi ca. 30 min og ventede på at hun skulle gøre dette. Da klokketårnet så var færdigt med at slå var der musik mens hun fløj ned. På det tidspunkt var hele sankt marco fyldt med mennesker, så da vi skulle finde hinanden igen bagefter var det noget af en opgave! Der var så mange mennekser som bare pressede og skubbede og folk kom i alle retninger! De var mega agressive og råbte at man ikke skulle stoppe. Det var så vildt! Jeg har aldrig oplevet noget lignende og har bestemt ikke lyst til at gøre det igen! Been there, done that, not going again!!!! Det var så uhyggeligt! Og jeg er ærlig talt imponeret over at ingen blev væk!
Efter det tog vi hen til en restaurant hvor vi skulle spise frokost. Da vi havde spist tog vi Vaporettoen til en ø der hedder Murano, som er kendt for de ting de laver ud af glas. Tingene er rigtig flotte men slet ikke min stil. Der var dog en ting som jeg syntes var flot! Deres lysekroner! Hvis jeg nogensinde bliver milionær og skal bruge en lysekrone tager jeg tik Murano og køber den!
Men der i Murano købte jeg min maske!! Den manske jeg havde lavet her hjemme var blevet grim under rejsen fordi den var svær at transportere, så fjerne var blevet grimme, perlerne var faldet af og den var blevet bøjet, så jeg havde besluttet mig til at købe en ny, men om lørdagen havde jeg ikke haft overskud til at købe en da jeg var gennemblødt og kold, så jeg fandt en rigtig flot maske til 13 euro, som jeg var rigtig glad for.
Ved 19-tiden tog vi vaporettoen og ja..vi var først hjemme på hotellet ved 21-tiden og inden vi fik spist og havde været i bad og sådan blev klokken hurtig mange, så jeg lå først i min seng kl. 23.30 og dagen efter skulle vi spise morgenmad kl. 6.45 plus vi skulle pakke vores ting den aften..
Dagen efter startede vi ikke dagen med vaporettoen men en privatbåd som skulle tage os til St. Marco og da vi kom derhen havde vi sådan 4-5 timers fritid. Jeg brugte tiden sammen med Léonie og Joosje fra Holland, Samuel fra Slovakiet og Jimmy fra Kina hvor vi gik rundt og så på butikker, spiste frokost. På de 4-5 timer som vi havde fritid i, skulle vi også beregne tid til at finde over til vaporetto stationen St. Toma. Det var noget af en udfordring. Da vi endelig troede at vi havde fundet vejen endte vi på en lille bitte bro på den forkerte side, så vi skulle følge hele bredden for at finde den nærmeste bro og på den måde komme hen på den rigtige side. Da alle vi kommet hen til meeting point'et skulle vi sejle i gondol. Vi havde 9 gondoler og skulle hver betale 2 € for turen og vi var 45 så det er en del sjat penge samlet. De der gondol-mænd er ikke helt grimme kan jeg godt hilse og sige...jeg tror faktisk det er et krav til at have jobbet, men anyways det var ligesom i filmene. De var iført en sort og hvid stribet t-shirt og en hat med et rødt bånd, og så sang de også mens man sejlede under broerne i Venedigs gader(vores gjorde i hvertfald) og så spurgte han hvor vi kom fra og der benyttede jeg selvfølgelig lige chancen til at sige en italiensk sætning "Mi sono danese ma abito in Francia" Jeg er dansker men bor i Frankrig".
Da vi havde sejlet i gondol tog vi vaporettoen til St.Marco hvorefter vi gik hen på den restaurant vi skulle spise på.
Da vi havde spist tog vi vores privatbåd tilbage til der hvor vores bud stod.
På hjemvejen sad jeg ved siden af Matilde som nordmand. På hjemvejen prøvede jeg også at sove, men det var stort set umuligt da jeg vågnede hver gang vi holdte pause hvilket vi gjorde hver anden time plus jeg sad rigtig dårligt.
Da vi endelig var tilbage i Lyon spiste vi morgenmad på en lille cafe på stationen, og bag efter kunne man gøre hvad man ville. Jeg tog i shopping centeret med Lisa og Mook, men jeg fik kun købt et par bukser såå. Ej det var jeg godt tilfreds med da jeg prøver lidt ikke at bruge for mange penge :-)
Mens vi shoppede sad de andre som ikke var taget hjem endnu i det samme rum som vi sad i da vi kom til Lyon, og holdte øje med vores kufferter. Da klokken blev lidt i 16 gik jeg sammen med Tangwan og Prim (vi skulle tage det samme tog) op på perronnen, hvor toget kom.
Turen hjem var ca. 3.5 time og desværre ikke med TGV'en men det gik hurtigt nok.
Da vi kom til Carcasonne var Tangwans værtsforældre der til at hente os, og så skulle vi lige køre en lille time i bil inden jeg var hjemme. I bilen prøvede jeg ikke at falde i søvn fordi jeg ikke gad skulle vågne og gå ind i huset og pakke lidt ud og sådan. Yannick og Elisabeth(Tangwans værtsforældre) og Tangwan fulgte mig ind og stod og snakkede lidt med mine værtsforældre. Delphine sagde med det samme at det var første gang at hun havde set mig så træt. Yannick sagde til mig at jeg var ved at miste min danske accent, så det var jo godt at høre :-) Og så spurgte Delphine om jeg havde taget gondolie'en med hjem, men det havde jeg desværre ikke....
Turen til Venedig var rigtig god! Jeg så så mange ting! Specielt det, at når man gik på gaden kom der ægtepar der var klædt ud fra top til tå og lod sig fotografere hvorimod der stod mange og tilbod at få taget billede mod betaling. Men jeg synes det var så fedt at de virkelig går op i det og lader sig klæde ud! Altså vi snakker helt almindelige mennesker som klæde sige ud, og så går det på gaden som om de er kongelige! Det synes jeg var rigtig fascinerende, og det kunne jeg sagtens finde på at gøre med en eller anden!
Endnu en gang blev sprogene fuldstændigt blandet sammen! Nogle gange kunne jeg virkelig ikke huske ordene på engelsk så vi snakkede sådan en blanding af engelsk og fransk, men det sjove var at nå folk lige siger et ord på fransk ligger man ikke rigtig mærke til det først, fordi man forstår det! Og når man skal indlede en samtale med folk spørger man også om man skal tage den på engelsk eller fransk og folk er ligeglade fordi man er efterhånden så god til fransk at man sagtens kan snakke det med en anden!
Og når man går der i en gruppe med folk fra hele verden, som snakker forskellige sprog som føler man sig ret sej!
I går var jeg godt nok træt! Jeg tror aldrig jeg har været mere træt, og jeg var også begyndt at få ondt i hovedet...jeg følte mig snavset da jeg havde haft den samme make up på i to dage, og ja, jeg glædede mig bare til at komme i bad og til at sove. Men så træt og heldig som jeg var skulle jeg jo ikke i skole i dag, så jeg skyndte mig i seng og jeg sov ved 21.30 tiden og så stod jeg op her i morges kl. 11 tog et langt bad og spist frokost kl. 12.30.
Så i dag har jeg slappet af, pakket ud, og lagt billeder over på computeren, og nu har jeg brugt den sidste time på at skrive dette blog indlæg, som jeg håber i fandt interessant!
Arriverdeci!
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Jimmy, Joosje og Léonie
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
En udvekslingsstudent fra Korea var sindssygt god til at tegne!! Han har tegnet det her efter et billede!
Jeg håber i kunne lide billederne! Jeg har selvfølgelig mange flere på min pc, men her er lidt af dem! Venedig turen var fantastisk så tusind tak Mor og Far!
Abonner på:
Opslag (Atom)