Hi out there,
I går havde vi moules-frites (som er muslinger og pomfritter) aften i min lille landsby. Det var min fodboldklub og min værtsfars fodboldklub der stod for arrangemenetet, som foregik i Pujols festsal.
Om eftermiddagen tog min værtsfar og jeg op til festsalen, for at hjælpe med at gøre klar. Der var nemlig 200 kilo muslinger der skulle renses, så sammen med en del af de andre fodbold piger, stod vi og ordnede muslinger og havde det sjovt.
Der var vi ca. 2 timer, og så tog vi hjem igen.
Ved 20-tiden om aften kørte vi så derop igen. Min værtsfar var kørt derop tidligere fordi han skulle hjælpe med at servere, så det var kun mig og resten af familien.
Da vi ankom var folk ved at få appéritif, og der sad jeg og snakkede lidt med nogle piger fra mit hold.
Så fik vi først salat, så spiste vi muslingerne, som var afsindig gode, og til sidst var der ost og is.
Der var også et danse gulv, hvor en masse af de gamle slog sig løs, og til sidst på aftenen dansede jeg også med nogle af pigerne fra mit hold.
Så det var en rigtig hyggeligt aften!
Gos Påske!
søndag den 31. marts 2013
mandag den 25. marts 2013
Kyllinger
Hi alle,
God Påske til alle forresten, hvis jeg ikke lige når at få det sagt!!
Jeg har ikke påskeferie....
I ved jo at vi har høns, og i går fik vi vores første kyllinger.
Her får i lige nogle billeder af en glad Siv med en lille kylling i hånden :
God Påske til alle forresten, hvis jeg ikke lige når at få det sagt!!
Jeg har ikke påskeferie....
I ved jo at vi har høns, og i går fik vi vores første kyllinger.
Her får i lige nogle billeder af en glad Siv med en lille kylling i hånden :
tirsdag den 19. marts 2013
En god depritirsdag
Hi out there!
Ja nu læser i nok titler "En god depritisdag" og tænker, hvordan god og depri umiddelbart lige kan passe sammen? Det skal jeg fortælle jer!
Mine tirsdage hedder jo altid "depritirsdage" og det gør de pga. nogle dårlige oplevelser jeg havde i starten af året. Jeg tror oven i købet det var min første tirsdag i skolen. For det første var det den 11-9 altså min mors fødselsdag, hvilket gjorde at jeg var ret trist, men jeg fik også et rigtig dårligt indtryk af min fysik lærer, og lige fra den dag har de heddet sådan.
Efter følgende har jeg så lært at de faktiske ikke er så slemme som jeg får dem til at lyde, de er bare lidt lange, og skal bare overståes.
Men i dag skete der faktisk noget rigtig sjovt og spændende!!
I Frankrig kan man som 16 årig tage en køreprøve som tillader en at køre bil, hvis man har en voksen ved siden af sig, og alle dem der går i terminale ( altså 3.g'erne) tager deres rigtige køreprøve her til foråret, og derfor er der ekstremt meget fokus på spirituskørsel, trafikuheld og konsekvenserne...
Fra kl. 10-11 havde vi derfor, et slags foredrag, hvor vi også så en video af 3 personer som var blevet handicappet efter et trafikuheld og fra 11-12 skulle vi udenfor.
Udenfor var der monteret en bil, der hang i et stativ(eller rettere sagt det underste af bilen var smedet sammen med stativet) som var hævet 1 meter fra jorden. For den ene ende sad der så en motor, som blev styrret af en mand, og når han tændte den drejede bilen rundt...altså vi snakker 360 grader rundt her!!
Formålet med denne bil var at finde ud af hvor vigtig sikkerhedsselen er.
Der var så sådan en mand som spurgte hvem der havde lyst til at prøve og hvem der ikke havde. Jeg sagde så at jeg ikke havde lyst, da jeg ikke vidste hvad der skulle ske på det tidspunkt.
Det det gik ud på var at man skulle op i bilen spænde selen, og så blev bilen drejet rundt i en rimelig høj fart. Så blev bilen stoppet hvor de to sikkerhedsmænd lige skulle tjekke om man havde det okay, og bagefter skulle man prøve det sammen, bare hvor at man skulle hive selen ud, så den var helt slap og ikke sad til, og så blev bilen drejet langsomere rundt.
Dem der prøvede det skreg alle sammen af grin inden i bilen, og selvom jeg havde sagt jeg ikke ville var der en del af mig der gerne ville, og der var heldigvis en pige i sammen situation som mig, som også ville så vi valgte at gøre det sammen!
Jeg var mega bange da jeg først kom op i bilen, men da vi så begyndte var det skide sjovt!!
Specielt da vi tog den anden runde hvor bilen kørte langsomt, og han så stoppede den når man hang inde i bilen med hovedet nedad og ens hår var fuldkommen vildt. Det var første og forhåbentligt sidste gang at jeg har været på hovedet i en bil!
Bag efter kunne man komme op i sådan en lille "Smart" bil, som var monteret på en lille rampe.
Så bakkede bilen så den kom højere op på rampen, og så trykkede ham manden på en knap så bilen kørte ned og ligesom blev stoppet hårdt op, så man fik tvunget hovedet først frem og så tilbage for prøve hvordan det føles at støde ind i nogen.
Jeg synes at begge disse øvelser var rigtige gode, fordi de gør virkelig stort indtryk på folk, og det er specielt også noget man burde lægge mere vægt på i de danske gymnasier!
Håber i fandt det interessant!!
Siv
Ja nu læser i nok titler "En god depritisdag" og tænker, hvordan god og depri umiddelbart lige kan passe sammen? Det skal jeg fortælle jer!
Mine tirsdage hedder jo altid "depritirsdage" og det gør de pga. nogle dårlige oplevelser jeg havde i starten af året. Jeg tror oven i købet det var min første tirsdag i skolen. For det første var det den 11-9 altså min mors fødselsdag, hvilket gjorde at jeg var ret trist, men jeg fik også et rigtig dårligt indtryk af min fysik lærer, og lige fra den dag har de heddet sådan.
Efter følgende har jeg så lært at de faktiske ikke er så slemme som jeg får dem til at lyde, de er bare lidt lange, og skal bare overståes.
Men i dag skete der faktisk noget rigtig sjovt og spændende!!
I Frankrig kan man som 16 årig tage en køreprøve som tillader en at køre bil, hvis man har en voksen ved siden af sig, og alle dem der går i terminale ( altså 3.g'erne) tager deres rigtige køreprøve her til foråret, og derfor er der ekstremt meget fokus på spirituskørsel, trafikuheld og konsekvenserne...
Fra kl. 10-11 havde vi derfor, et slags foredrag, hvor vi også så en video af 3 personer som var blevet handicappet efter et trafikuheld og fra 11-12 skulle vi udenfor.
Udenfor var der monteret en bil, der hang i et stativ(eller rettere sagt det underste af bilen var smedet sammen med stativet) som var hævet 1 meter fra jorden. For den ene ende sad der så en motor, som blev styrret af en mand, og når han tændte den drejede bilen rundt...altså vi snakker 360 grader rundt her!!
Formålet med denne bil var at finde ud af hvor vigtig sikkerhedsselen er.
Der var så sådan en mand som spurgte hvem der havde lyst til at prøve og hvem der ikke havde. Jeg sagde så at jeg ikke havde lyst, da jeg ikke vidste hvad der skulle ske på det tidspunkt.
Det det gik ud på var at man skulle op i bilen spænde selen, og så blev bilen drejet rundt i en rimelig høj fart. Så blev bilen stoppet hvor de to sikkerhedsmænd lige skulle tjekke om man havde det okay, og bagefter skulle man prøve det sammen, bare hvor at man skulle hive selen ud, så den var helt slap og ikke sad til, og så blev bilen drejet langsomere rundt.
Dem der prøvede det skreg alle sammen af grin inden i bilen, og selvom jeg havde sagt jeg ikke ville var der en del af mig der gerne ville, og der var heldigvis en pige i sammen situation som mig, som også ville så vi valgte at gøre det sammen!
Jeg var mega bange da jeg først kom op i bilen, men da vi så begyndte var det skide sjovt!!
Specielt da vi tog den anden runde hvor bilen kørte langsomt, og han så stoppede den når man hang inde i bilen med hovedet nedad og ens hår var fuldkommen vildt. Det var første og forhåbentligt sidste gang at jeg har været på hovedet i en bil!
Bag efter kunne man komme op i sådan en lille "Smart" bil, som var monteret på en lille rampe.
Så bakkede bilen så den kom højere op på rampen, og så trykkede ham manden på en knap så bilen kørte ned og ligesom blev stoppet hårdt op, så man fik tvunget hovedet først frem og så tilbage for prøve hvordan det føles at støde ind i nogen.
Jeg synes at begge disse øvelser var rigtige gode, fordi de gør virkelig stort indtryk på folk, og det er specielt også noget man burde lægge mere vægt på i de danske gymnasier!
.jpg) |
| Den roterend bil her |
.jpg) |
| Bilen på rampen her |
Siv
lørdag den 16. marts 2013
Fodbold
Hi alle,
I dag har jeg spillet mine to først fodboldskampe! Der var nemlig sådan en lille turnering, hvor vi var 3 hold som skulle spille mod hinanden. Jeg har jo i lang tid frygtet at skulle spille kamp, men det var faktisk ikke særlig slemt, tværtimod kan jeg godt lide følelsen af at nu gælder det sku! Vi spillede mod to hold og det ene hold var fra Toulouse og de er virkelig gode så der tabte vi, jeg ved ikke hvor meget, og den anden kamp var tværtimod mere fair, men vi tabte dog også den kamp.
Da det jo var min første kamp, gik jeg faktisk slet ikke op i at vinde, men at spille godt og at more mig, og det gjorde jeg.
I dag har jeg spillet mine to først fodboldskampe! Der var nemlig sådan en lille turnering, hvor vi var 3 hold som skulle spille mod hinanden. Jeg har jo i lang tid frygtet at skulle spille kamp, men det var faktisk ikke særlig slemt, tværtimod kan jeg godt lide følelsen af at nu gælder det sku! Vi spillede mod to hold og det ene hold var fra Toulouse og de er virkelig gode så der tabte vi, jeg ved ikke hvor meget, og den anden kamp var tværtimod mere fair, men vi tabte dog også den kamp.
Da det jo var min første kamp, gik jeg faktisk slet ikke op i at vinde, men at spille godt og at more mig, og det gjorde jeg.
.jpg) |
| Et lille bevis her, af mig i fodbold-uniformen. Her har du din fodbold pige Morfar! |
søndag den 10. marts 2013
Min vinterferie
Hi alle sammen,
Her lige lidt om min vinterferie.
I de sidste to uger har jeg jo haft vinterferie, så der er sket lidt. I de første dage skete der godt nok ikke det store. Om onsdagen prøvede vi ( Mapi, Thomas, Mara og jeg) at køre op til Ax les Thermes, som er den største ski station i Pyrenæerne, men der var så mange mennesker at vi ikke gad, så i stedet lavede vi en lille picnic med den mad vi havde forberedt, og så kørte vi lidt rundt og så nogle kulturelle ting i Ariège.
Om mandagen kørte vi til Ardèche, hvor vi skulle besøge nogle venner af min værtsfamilie. Turen tog små 4 timer cirka, men det er egentlig hyggeligt nok at køre igennem det franske landskab.
Da vi kom derop skulle os børn ud i sneen, da sne er noget man ikke ser så tit her hvor jeg bor, i syden, så derfor var børnene rimelig vilde for at komme ud og lege i sneen.
Deres hus er sådan en rigtig lille hytte agtig, som er lavet at træ. Den er rigtig flot og anderledes.
Vi boede hos dem indtil torsdag morgen, hvor vi kørte hjem.
Vi spillede en masse spil deroppe, en eftermiddag var vi ude på en slags går, og se nogle små geder, og en anden eftermiddag var vi ude og se sådan en mand som fabrikerede sit eget slik og sin egen chokolade.
Torsdag morgen kørte vi så hjem, og så var vi hjemme ved 17-tiden i Pujols.
Om fredagen var jeg på ski med Mapi, Thomas og en af de 3 drenge som var med den weekend hvor vi sov oppe i terrænet, og Mara var ikke med da hun var sammen med en veninde. Vi var oppe i et område der hedder Mont d'Olmes, som ikke er så stort igen, men super godt alligevel. Sneen var dog ikke den bedste, men der var ikke så mange mennesker så det var egentlig fint nok.
Og i går var vi også på ski. Samme område og denne gang var Mara også med.
Så i dag nyder jeg min sidste fridag inden skolen starter igen i morgen.
Håber i alle sammen har det godt derhjemme!
Her lige lidt om min vinterferie.
I de sidste to uger har jeg jo haft vinterferie, så der er sket lidt. I de første dage skete der godt nok ikke det store. Om onsdagen prøvede vi ( Mapi, Thomas, Mara og jeg) at køre op til Ax les Thermes, som er den største ski station i Pyrenæerne, men der var så mange mennesker at vi ikke gad, så i stedet lavede vi en lille picnic med den mad vi havde forberedt, og så kørte vi lidt rundt og så nogle kulturelle ting i Ariège.
Om mandagen kørte vi til Ardèche, hvor vi skulle besøge nogle venner af min værtsfamilie. Turen tog små 4 timer cirka, men det er egentlig hyggeligt nok at køre igennem det franske landskab.
Da vi kom derop skulle os børn ud i sneen, da sne er noget man ikke ser så tit her hvor jeg bor, i syden, så derfor var børnene rimelig vilde for at komme ud og lege i sneen.
Deres hus er sådan en rigtig lille hytte agtig, som er lavet at træ. Den er rigtig flot og anderledes.
Vi boede hos dem indtil torsdag morgen, hvor vi kørte hjem.
Vi spillede en masse spil deroppe, en eftermiddag var vi ude på en slags går, og se nogle små geder, og en anden eftermiddag var vi ude og se sådan en mand som fabrikerede sit eget slik og sin egen chokolade.
Torsdag morgen kørte vi så hjem, og så var vi hjemme ved 17-tiden i Pujols.
Om fredagen var jeg på ski med Mapi, Thomas og en af de 3 drenge som var med den weekend hvor vi sov oppe i terrænet, og Mara var ikke med da hun var sammen med en veninde. Vi var oppe i et område der hedder Mont d'Olmes, som ikke er så stort igen, men super godt alligevel. Sneen var dog ikke den bedste, men der var ikke så mange mennesker så det var egentlig fint nok.
Og i går var vi også på ski. Samme område og denne gang var Mara også med.
Så i dag nyder jeg min sidste fridag inden skolen starter igen i morgen.
.jpg) |
| Mine fingre er altså ikke tykke som de ser ud her! |
.jpg) |
| Manden der lavede slik. Her laver han skumfiduser |
.jpg) |
| Ski med Nicolas i baggrunden |
søndag den 24. februar 2013
Bare en updatering
Hej allesammen,
Her kommer lige en lille updatering fra mit franske liv.
Jeg plejer egentlig kun lige at skrive når der sker noget specielt, men jeg fik sådan en lyst til at skrive lidt.
I de næste to uger har jeg vinterferie, hvilket nok skal blive godt. Selvom der ikke er super meget på programmet, kan jeg virkelig godt bruge disse to uger til at slappe af og sove. Selvom jeg har det som om at det ikke var særlig lang tid siden jeg sidst havde to ugers ferie....men det er jo bare et eksempel på hvor hurtigt tiden egentlig går.
På onsdag er der noget fodbold-tingting der bliver holdt for alle U19 holdene i Ariége, som Mara og jeg muligvis skal til. Apropos fodbold skulle jeg have spillet kamp i går, men kampen var endnu engang aflyst pga. sne. Det var også skide koldt og det blæste godt, så er faktisk ret glad for at jeg ikke skulle spille.
I næste uge, på søndag er det, kører vi op og besøger nogle venner af familien, hvor vi skal være i nogle dage, så det skal no blive spændende. Det er altid hyggeligt når Dubus' minibus kører på tur, og hele bilen er fyldt, fordi så føler man sig altså virkelig som en familie.
Når min vinterferie slutter er der 3 måneder til jeg kommer hjem, hvilket er noget jeg slet ikke kan forholde mig til. At jeg mit franske liv slutter om 3 måneder er så urealistisk. Jeg er nu noget til det punkt i min udveksling, hvor jeg slet ikke vil hjem egentlig. Over det er egentlig af flere grunde. En af dem er at min forhold til familien bliver bare bedre hver dag, og jeg nyder virkelig aller aftenmåltiderne der ender op i et kæmpe grineflip eller en vandkamp. Det er så sjovt, og noget jeg vil savne når jeg kommer hjem. Min familie hernede er jo min anden familie, og jeg håber så meget at jeg kan komme ned og besøge dem i ferier og sådan. En ting er i hvertfald sikkert: Jeg skal holde kontakten med dem.
En anden ting som bekymre mig en del, er at skulle komme tilbage til den danske ungdomskultur. Selvom det var noget jeg savnede afsindig meget i starten, og selvfølgelig gør det endnu, er det bare blevet en kultur der er virker langt væk fra mig. Og min normale dagsrutme. Jeg skal endnu engang i gennem en proces der hedder at tilpasse sig til noget, og selvom det forhåbentligt bliver lettere da det er den anden vej rundt, bliver det ikke helt let.
Der er både mange ting jeg savner som bliver skønne at komme hjem til, men der er også mange ting hernede som jeg vil savne sindssygt meget, og det er alt dette som skræmmer mig.
"Vupti så gik der lige 10 måneder" - er noget jeg vil sige til mig selv, når jeg sidder i flyveren på vej til København.
Den her oplevelser har lært mig så sindssygt meget, så jeg kan slet ikke forestille mig at den ikke skulle have været en del af mit liv. Jeg tænker tit på i forbindelse med at man skal træffe svære valg, den periode hvor jeg tænkte så meget over om jeg ville afsted eller ikke. Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at det skulle jeg ikke, men det var en stemme inden i mig der sagde at det her var bare det jeg skulle. Jeg kan ikke forestille mig den Siv jeg ville være, hvis jeg ikke havde gjort det her. Taget det her år.
Og når man træffer sådan et svært valg, som jeg traf i januar i vinteren 2011 om at tage til Frankrig, og at man hen ad vejen finder ud af, at man ikke kunne have truffet et mere rigtigt valg, bliver man så tilfreds.
Men det er svært at sige, om det var det rigtige valg, fordi alle andre valg havde nok været lige så rigtige. Jeg tror det handler om at gøre, det valg man end har truffet, til det rigtige. Og det synes jeg at jeg har gjort. Til sidst vil jeg lige give jer en slags historie/digt/essay, som jeg har fået fra min veninde.
Det er ret langt, men værd at læse, hvis man vil forstå, hvordan det er at være os unge, som drager ud i verden.
Her kommer lige en lille updatering fra mit franske liv.
Jeg plejer egentlig kun lige at skrive når der sker noget specielt, men jeg fik sådan en lyst til at skrive lidt.
I de næste to uger har jeg vinterferie, hvilket nok skal blive godt. Selvom der ikke er super meget på programmet, kan jeg virkelig godt bruge disse to uger til at slappe af og sove. Selvom jeg har det som om at det ikke var særlig lang tid siden jeg sidst havde to ugers ferie....men det er jo bare et eksempel på hvor hurtigt tiden egentlig går.
På onsdag er der noget fodbold-tingting der bliver holdt for alle U19 holdene i Ariége, som Mara og jeg muligvis skal til. Apropos fodbold skulle jeg have spillet kamp i går, men kampen var endnu engang aflyst pga. sne. Det var også skide koldt og det blæste godt, så er faktisk ret glad for at jeg ikke skulle spille.
I næste uge, på søndag er det, kører vi op og besøger nogle venner af familien, hvor vi skal være i nogle dage, så det skal no blive spændende. Det er altid hyggeligt når Dubus' minibus kører på tur, og hele bilen er fyldt, fordi så føler man sig altså virkelig som en familie.
Når min vinterferie slutter er der 3 måneder til jeg kommer hjem, hvilket er noget jeg slet ikke kan forholde mig til. At jeg mit franske liv slutter om 3 måneder er så urealistisk. Jeg er nu noget til det punkt i min udveksling, hvor jeg slet ikke vil hjem egentlig. Over det er egentlig af flere grunde. En af dem er at min forhold til familien bliver bare bedre hver dag, og jeg nyder virkelig aller aftenmåltiderne der ender op i et kæmpe grineflip eller en vandkamp. Det er så sjovt, og noget jeg vil savne når jeg kommer hjem. Min familie hernede er jo min anden familie, og jeg håber så meget at jeg kan komme ned og besøge dem i ferier og sådan. En ting er i hvertfald sikkert: Jeg skal holde kontakten med dem.
En anden ting som bekymre mig en del, er at skulle komme tilbage til den danske ungdomskultur. Selvom det var noget jeg savnede afsindig meget i starten, og selvfølgelig gør det endnu, er det bare blevet en kultur der er virker langt væk fra mig. Og min normale dagsrutme. Jeg skal endnu engang i gennem en proces der hedder at tilpasse sig til noget, og selvom det forhåbentligt bliver lettere da det er den anden vej rundt, bliver det ikke helt let.
Der er både mange ting jeg savner som bliver skønne at komme hjem til, men der er også mange ting hernede som jeg vil savne sindssygt meget, og det er alt dette som skræmmer mig.
"Vupti så gik der lige 10 måneder" - er noget jeg vil sige til mig selv, når jeg sidder i flyveren på vej til København.
Den her oplevelser har lært mig så sindssygt meget, så jeg kan slet ikke forestille mig at den ikke skulle have været en del af mit liv. Jeg tænker tit på i forbindelse med at man skal træffe svære valg, den periode hvor jeg tænkte så meget over om jeg ville afsted eller ikke. Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at det skulle jeg ikke, men det var en stemme inden i mig der sagde at det her var bare det jeg skulle. Jeg kan ikke forestille mig den Siv jeg ville være, hvis jeg ikke havde gjort det her. Taget det her år.
Og når man træffer sådan et svært valg, som jeg traf i januar i vinteren 2011 om at tage til Frankrig, og at man hen ad vejen finder ud af, at man ikke kunne have truffet et mere rigtigt valg, bliver man så tilfreds.
Men det er svært at sige, om det var det rigtige valg, fordi alle andre valg havde nok været lige så rigtige. Jeg tror det handler om at gøre, det valg man end har truffet, til det rigtige. Og det synes jeg at jeg har gjort. Til sidst vil jeg lige give jer en slags historie/digt/essay, som jeg har fået fra min veninde.
Det er ret langt, men værd at læse, hvis man vil forstå, hvordan det er at være os unge, som drager ud i verden.
Exchange is change.
Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change.
Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is learning to trust. Trust people, who, at first, are only names. Trust, that you have the strength to endure a year on your own, endure a year of being apart from everything that mattered to you before. Trust that you will have friends.Trust that everything’s going to be alright. And it is seeing this trust being justified.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Thinking about what’s right and what’s wrong. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore. And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is music. New music, weird music, cool music, music you will remember all your life as the soundtrack of your exchange. Music that will make you cry because all those lyrics express exactly how you feel, so far away. Music that will make you feel like you could take on the whole world.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world. It’s getting 5 new families. One of them being a huge group of the most awesome teenagers in the world. It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other.
Exchange is falling in love. With this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say.
Exchange is understanding. Exchange is unbelievable. Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year. And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents. Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it.
Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change.
Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is learning to trust. Trust people, who, at first, are only names. Trust, that you have the strength to endure a year on your own, endure a year of being apart from everything that mattered to you before. Trust that you will have friends.Trust that everything’s going to be alright. And it is seeing this trust being justified.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Thinking about what’s right and what’s wrong. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore. And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is music. New music, weird music, cool music, music you will remember all your life as the soundtrack of your exchange. Music that will make you cry because all those lyrics express exactly how you feel, so far away. Music that will make you feel like you could take on the whole world.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world. It’s getting 5 new families. One of them being a huge group of the most awesome teenagers in the world. It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other.
Exchange is falling in love. With this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say.
Exchange is understanding. Exchange is unbelievable. Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year. And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents. Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it.
onsdag den 20. februar 2013
Ski-weekend
Hej Alle,
Her i weekenden var jeg på "ski-weekend" i Porte Puymorens som ligger lige ved sidet af Andorra.
Jeg skulle derop med Mara og hendes værtsfamilie som består af : Moren Marie-Piérre(også kaldet Mapi) og sønnen Thomas.
Kl.8.15 om morgen i lørdags kørte min værtsmor mig over til dem, og så kørte vi derop. Det tog ca. 3.5 time at køre derop, fordi der var så meget kø. Normalt burde det tage 1,5 time. Og bilen var så proppet at der virkelig ikke var plads til mere! Jeg sad med min taske på skødet på hele vejen.
Ved 12-tiden var vi endelig fremme, og vi startede med at køre op til chaletten hvor vi skulle bo med en masse andre som Mapi hun kendte. Det var en stor chalet, med kæmpe stue, med lækret ting som fladskærms tv, musikanlæg og 5 køleskabe og jeg ved ikke hvad. Vi skyndte os at losse vores ting ind, og så kørte vi ned til der hvor man skulle købe liftkort. Så fik vi købt liftkort, og så af sted med os!
Jeg var heldig fordi Mapi havde fået fat i både skistøvler og ski til mig, jeg var klar, og det samme var de andre.
Vejret var super godt begge dage, hvilket vi selvfølgelig var rigtig glade for. Og der var mange rigtig gode pister. I starten skulle jeg dog lige vende mig til mine ski, da det var nogle specielle ski som var lettere end normalt, så i starten var det min udfordring... Da klokken var blevet 15. kørte vi på ski ned til bilen hvor vi hver især spiste vores lille picnic, og bagefter tog vi op igen og stod lidt mere.
Da klokken var 16.30 lukkede lifterne så vi tog ned til bilen og kørte op til chaletten som lå 50 sekunders kørsel fra stoleliften man tog op til terrænet.
Mara og jeg gik straks i gang med at prøve at finde ud af hvor vi skulle sove. Først blev vi placeret på et værelse med 3 drenge som var lidt ældre end os plus 2 som var yngre end os. Vi var begge to mindre begejstrede for denne idé og udover det lugtede der af drengehørm!!
Så det lykkes os af få byttet lidt rundt, så vi kom til at bo på samme værelse med Mapi og så kunne ALLE drengene sove på samme værelse.
Bagefter skulle alle i bad og sådan, og så var størstedelen af os samlet i den store stue hvor vi fik drinks og snacks og så billeder på fjernsynet.
Så var der en dame som kom hen til os og spurgte om vi ikke ville op på drengenes værelse hvor de
hørte musik og sådan, og det kunne vi jo ikke sige nej til :-)
Ganske rigtigt hørte de musik og sad og kiggede på videoer de havde optaget om dagen. De stod alle sammen på ski, og de elskede at komme ud i højt sne, hvor der er helt friskt sne hvor de laver stunts osv. Man kan sige at de prøver grænserne af!! Men de har så et lille kamera på hjelmen så de kan optage de stunts de laver, og det var disse film de sad og så. Så snakkede vi lidt, om hvor vi gik i skole og sådan, som man normalt snakker om.
Lidt efter gik vi ned i det store spillerum som lå i kælderen. Der var to bordtennis borde og et bordfodboldbord og højtalere så man unne høre musik. Så der spillede vi bordtennis lige indtil vi skulle spise. Da vi skulle spise havde vi det ret varmt og så skulle vi have raclette. Altså jeg kan godt lide raclette men hold kæft hvor var det bare ikke det jeg havde lyst til lige der!
Da vi havde spist gik vi udenfor, hvor vi snakkede lidt og så kælkede vi på de små gader, hvor man slet ikke kunne gå af bar sne og is. Det var ret sjovt at kælke og da vi havde været udenfor lidt gik vi hjem, hvor vi igen gav os til at spille bordtennis. Det var så sjovt og ikke mindst hyggeligt!
Lidt senere gik vi op i stuen og begyndte at spille kort. Der spillede vi så lidt tid, og til sidst gik vi så ned i spillerummet igen hvor vi også spillede kort. Vi hyggede os rigtig meget og havde det rigtig sjovt og inden vi lige vidste af det var klokken 3.30 og vi skulle altså op kl. 8 næste dag.
Så Mara og jeg gik i seng.
Da jeg vågnede næste dag havde jeg det rigtig skidt, og jeg havde også frosset om natten, men alligevel lykkedes det mig at få mit skitøj på for at komme ned at spise. Jeg spiste dog intet til morgenmad.
Efter det der skulle have været morgenmaden overvejede jeg om jeg skulle blive hjemme, men som Mapi pointerede var vejret godt, og måske vil det være godt for mig at komme i i den friske luft. Så jeg besluttede at tage med.
Selvom jeg ikke havde det super godt, fik vi alligevel stået på ski, og det var så skønt! Nogle super gode pister, så det var perfekt.
Da klokken blev 15 tog vi tilbage til chaletten, hvor vi skulle gøre rent og rydde op og pakke bilen. Mens nogle af de tyve vi var, havde pakket bilen og gjort rent stod udenfor og spiste lidt af alle de rester der var gik der pludselig mega snebolds kamp i den! Det var alle mod alle! Store mod små, små mod store. Mænd mod kvinder, kvinder mod mænd. Der var ligefrem nogle af damerne der satte sig ind i bilerne for ikke at blive ramt.
Men den forsatte nok i 30 min. den kamp, men det var simpelthen så sjovt! Jeg var selv rimelig sneet til, og jeg var da også en smule kold da jeg sad i bilen på vej hjem i mit halvvåde tøj.
Da jeg kom hjem gik jeg i bad, og bag efter gik jeg i seng, fordi jeg var simpelthen så træt efter kun at have sovet 4,5 time natten inden, plus jeg havde stået på ski hele dagen og intet have spist.
Det var en mega fed tur, selvom jeg var lidt småsyg det sidste af tiden, men jeg hyggede mig og lærte nogle søde mennesker at kende.
Siv
Her i weekenden var jeg på "ski-weekend" i Porte Puymorens som ligger lige ved sidet af Andorra.
Jeg skulle derop med Mara og hendes værtsfamilie som består af : Moren Marie-Piérre(også kaldet Mapi) og sønnen Thomas.
Kl.8.15 om morgen i lørdags kørte min værtsmor mig over til dem, og så kørte vi derop. Det tog ca. 3.5 time at køre derop, fordi der var så meget kø. Normalt burde det tage 1,5 time. Og bilen var så proppet at der virkelig ikke var plads til mere! Jeg sad med min taske på skødet på hele vejen.
Ved 12-tiden var vi endelig fremme, og vi startede med at køre op til chaletten hvor vi skulle bo med en masse andre som Mapi hun kendte. Det var en stor chalet, med kæmpe stue, med lækret ting som fladskærms tv, musikanlæg og 5 køleskabe og jeg ved ikke hvad. Vi skyndte os at losse vores ting ind, og så kørte vi ned til der hvor man skulle købe liftkort. Så fik vi købt liftkort, og så af sted med os!
Jeg var heldig fordi Mapi havde fået fat i både skistøvler og ski til mig, jeg var klar, og det samme var de andre.
Vejret var super godt begge dage, hvilket vi selvfølgelig var rigtig glade for. Og der var mange rigtig gode pister. I starten skulle jeg dog lige vende mig til mine ski, da det var nogle specielle ski som var lettere end normalt, så i starten var det min udfordring... Da klokken var blevet 15. kørte vi på ski ned til bilen hvor vi hver især spiste vores lille picnic, og bagefter tog vi op igen og stod lidt mere.
Da klokken var 16.30 lukkede lifterne så vi tog ned til bilen og kørte op til chaletten som lå 50 sekunders kørsel fra stoleliften man tog op til terrænet.
Mara og jeg gik straks i gang med at prøve at finde ud af hvor vi skulle sove. Først blev vi placeret på et værelse med 3 drenge som var lidt ældre end os plus 2 som var yngre end os. Vi var begge to mindre begejstrede for denne idé og udover det lugtede der af drengehørm!!
Så det lykkes os af få byttet lidt rundt, så vi kom til at bo på samme værelse med Mapi og så kunne ALLE drengene sove på samme værelse.
Bagefter skulle alle i bad og sådan, og så var størstedelen af os samlet i den store stue hvor vi fik drinks og snacks og så billeder på fjernsynet.
Så var der en dame som kom hen til os og spurgte om vi ikke ville op på drengenes værelse hvor de
hørte musik og sådan, og det kunne vi jo ikke sige nej til :-)
Ganske rigtigt hørte de musik og sad og kiggede på videoer de havde optaget om dagen. De stod alle sammen på ski, og de elskede at komme ud i højt sne, hvor der er helt friskt sne hvor de laver stunts osv. Man kan sige at de prøver grænserne af!! Men de har så et lille kamera på hjelmen så de kan optage de stunts de laver, og det var disse film de sad og så. Så snakkede vi lidt, om hvor vi gik i skole og sådan, som man normalt snakker om.
Lidt efter gik vi ned i det store spillerum som lå i kælderen. Der var to bordtennis borde og et bordfodboldbord og højtalere så man unne høre musik. Så der spillede vi bordtennis lige indtil vi skulle spise. Da vi skulle spise havde vi det ret varmt og så skulle vi have raclette. Altså jeg kan godt lide raclette men hold kæft hvor var det bare ikke det jeg havde lyst til lige der!
Da vi havde spist gik vi udenfor, hvor vi snakkede lidt og så kælkede vi på de små gader, hvor man slet ikke kunne gå af bar sne og is. Det var ret sjovt at kælke og da vi havde været udenfor lidt gik vi hjem, hvor vi igen gav os til at spille bordtennis. Det var så sjovt og ikke mindst hyggeligt!
Lidt senere gik vi op i stuen og begyndte at spille kort. Der spillede vi så lidt tid, og til sidst gik vi så ned i spillerummet igen hvor vi også spillede kort. Vi hyggede os rigtig meget og havde det rigtig sjovt og inden vi lige vidste af det var klokken 3.30 og vi skulle altså op kl. 8 næste dag.
Så Mara og jeg gik i seng.
Da jeg vågnede næste dag havde jeg det rigtig skidt, og jeg havde også frosset om natten, men alligevel lykkedes det mig at få mit skitøj på for at komme ned at spise. Jeg spiste dog intet til morgenmad.
Efter det der skulle have været morgenmaden overvejede jeg om jeg skulle blive hjemme, men som Mapi pointerede var vejret godt, og måske vil det være godt for mig at komme i i den friske luft. Så jeg besluttede at tage med.
Selvom jeg ikke havde det super godt, fik vi alligevel stået på ski, og det var så skønt! Nogle super gode pister, så det var perfekt.
Da klokken blev 15 tog vi tilbage til chaletten, hvor vi skulle gøre rent og rydde op og pakke bilen. Mens nogle af de tyve vi var, havde pakket bilen og gjort rent stod udenfor og spiste lidt af alle de rester der var gik der pludselig mega snebolds kamp i den! Det var alle mod alle! Store mod små, små mod store. Mænd mod kvinder, kvinder mod mænd. Der var ligefrem nogle af damerne der satte sig ind i bilerne for ikke at blive ramt.
Men den forsatte nok i 30 min. den kamp, men det var simpelthen så sjovt! Jeg var selv rimelig sneet til, og jeg var da også en smule kold da jeg sad i bilen på vej hjem i mit halvvåde tøj.
Da jeg kom hjem gik jeg i bad, og bag efter gik jeg i seng, fordi jeg var simpelthen så træt efter kun at have sovet 4,5 time natten inden, plus jeg havde stået på ski hele dagen og intet have spist.
Det var en mega fed tur, selvom jeg var lidt småsyg det sidste af tiden, men jeg hyggede mig og lærte nogle søde mennesker at kende.
Abonner på:
Opslag (Atom)