Her i Les Pujols går det stadig godt. Min familie er så fantatisk sød, henter og bringer mig til skole, og hjælper mig virkelig med alle mulige ting. I skolen går det også godt, jeg giver efterhånden bisous til flere og flere, og det er bare dejligt at blive mødt med smil på gangene. Men generelt synes jeg ikke franskmændene, eller i hvertfald ikke dem på skolen smiler særligt meget. Så jeg føler mig som sådan en humørspreder, når jeg går og smiler.
Men faktisk gik jeg en tur ned i byen forleden for at købe nogle kort og sådan lidt, og der gik jeg forbi en ældre mand, som var smader venlig og sagde "Bonjour Mademoiselle ca va?" Som betyder "Goddag unge pige, går det godt" uden at jeg kendte ham! Det synes jeg alligevel var ret vildt, og jeg ville ønske at man i Danmark kunne sige hej til folk man ikke kendte uden at de ville tænke underligt om det. Så i kan jo begynde på den revolution, så Danmark er parat til jeg kommer hjem :-)
Selvom skolen ikke er så hård, som jeg havde forventet er der alligevel ting som er meget anderledes. Nogle gange skal vi vente til at sætte os på stolene, indtil lærerne har sagt at vi må, men de bliver ikke sure hvis man kommer til at gøre det. Eleverne går aldrig på toilettet, drikker eller spiser i timerne. I Frankrig bruger eleverne også oftest kuglepen i stedet for blyant, så det skal jeg også lige vende mig til.
Udover det tager eleverne rigtig mange notater, og de har virkelig styr på deres ting, og ikke mindst organiseret dem godt. Det får selv mig til, at tvivle på om jeg har organiseret mine ting godt nok. Men der er altså også to-vejs-undervisning i timerne. Og gruppe arbejde og ting som dette, så det er slet ikke så slemt som man tror. Jeg tror ikke engang, at eleverne synes det er hårdt. Jeg mener jeg laver ikke alle de ting som de andre gør, så det er nok derfor at jeg synes, at det ikke er så hårdt, men det er nok også fordi de aldrig har prøvet andet. Jeg har jo mulighed for at sammenligne med skolen i Danmark, men igen, jeg kan jo kun sammenligne med en folkeskole og det her er alligevel 2.g's niveau.
Igen et eksemple på at lærerne også er mennesker her i Frankrig er at min fransk lærer Monsieur Murati, har sagt til mig at jeg skal skrive om hvad jeg synes om Frankrig, skolen, eleverne, hvorfor jeg har valgt Frankrig og ting som disse og så skal jeg give det til ham, og så vil han rette det. For det de andre laver i timerne er alt for svært og han ved godt at så længe jeg bare skriver NOGET så hjælper det på mit sprog. Og jeg kan oven i købet selv bestemme hvornår jeg vil aflevere. Jeg er rigtig glad for at jeg får denne mulighed, fordi så kan jeg, på skrift, forklare hvordan jeg har det, og på den måde vil han være bedre i stand til at forstå hvilken position jeg står.
Min værtsfar har ikke bare én ting til fælles med min far, men mange. Men en af tingene er at han eeeeeeeeelsker chokolade. Han er den eneste i familien som elsker det så meget, så Delphine siger til ham at han har fået en konkurrent, nu hvor jeg er her :-)
Her til aften delte jeg ud af mine danske tom's chokolade, hvilket var en stor succes!
Lige lidt mere til skolen. Vi har fået sådan et system på skolen, så når man skal spise i kantinen skal man trykke en kode på 4 cifre(alle elever har hver deres kode) og så skal den have ens fingeraftryk. Det er ret sjovt faktisk, og man føler sig lidt som en eller anden agent fra en spionfilm :-)
I morgen skal jeg mød kl. 10 og har fri kl. 12....hvem sagde det var hårdt i den franske skole? Ej egentlig skulle jeg have haft idræt fra 8-10 men min lærer skal et eller andet...og efter skole skal jeg med Juliette til ridning, og det glæder jeg mig lidt til :-)
Jeg håber i alle sammen har det godt der hjemme!
Kærlige Hilsner Siv
Et uklart billede af min skole
Ingen kommentarer:
Send en kommentar