En god dag!

Hi alle der læser med
Først og fremmest vil jeg gerne takke min forældre for at have givet mig dette super skandinaviske navn som forvolder mig mange problemer....tusind tak!
Når jeg fortæller folk hvad jeg hedder, skal de altid have den mindst 3 gange, og når de så selv skal sige det bliver det til sådan noget underligt noget som Su, Sæv(det her er selvfølgelig talesprog, og det er sådan som jeg hører det) Sew....
Men jeg er åben så jeg godtager alle versioner!! :D

Nogle eksempler på kulturforskelle:
Her til morgen blev jeg meget overrasket, da jeg så en måske 17-18 årig pige komme gående med en kop espresso kl. 8.30 om morgenen!!! Det tror jeg ikke engang min far ville kunne klare? Ja vores lærer til den første time var der ikke, så vi sad i skolens café og spillede kort og det var der jeg så det. Udover det har jeg også altid undret mig over hvorfor der var så mange forskellige slags kiks og tørkager og ikke mindst chokolademousser, créme brûleer, og diverse desserter på køl i Frankrig. Men det har jeg fundet ud af! I Frankrig har børnene jo dette mellem måltid som hedder Goûter, og der spiser man alle disse ting, så nu er det pludselig meget mere logisk hvorfor :-)

I dag snakkede jeg også med Silvia den italienske pige om "weekend-kulturen" her i Frankrig. De unge går aldrig ud om aftenen, eller ses i weekenderne eller noget andet og det synes vi begge er mærkeligt! Jeg kan da også selv huske, da vi var på Sardinien, at de unge mødtes om aften og gik på café så jeg kan godt forstå hun savner det. Så hun spurgte om vi på et tidspunkt skulle gå ud om aftenen, og det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne, så håber vi finder en specifik dato snart, og så skal jeg selvfølgelig lige spørge min værtsforældre ad, men synes det var en rigtig god idé!

Grunden til at mine indlæg altid er så blandede er, at jeg oftest finder inspiration til hvad jeg skal skrive om i timerne når jeg ikke laver noget. Det er der jeg bemærker de små detaljer, som gør store forskelle.

Det bedste til sidst <3

I dag har været min bedste dag i skolen!!
Noget vildt mærkelig skete, men alligvel var det vildt hyggeligt og sjovt og dejligt på samme tid!
Det har egentlig noget med sagen at gøre, men det er alligevel en del af historien. Det startede med, at da jeg skulle spise frokost, og skulle trykke min kode og scanne fingeraftryk og jeg ved ikke hvad, kunne jeg ikke komme ind....Så prøvede jeg igen, men jeg kunne stadig ikke komme ind...der sidder altid en lærer og holder øje ved scaneren, og han spurgte så om mit navn og min klasse, og så vidste han mig min kode, selvom det var den jeg havde trykket ind..så kom  jeg i tanke om at det måske var fordi, at jeg havde 3 ringe på, at den ikke kunne genkende min hånd, så jeg prøvede igen uden ringe. Stadig ingen adgang til mig...Det endte så med at ham den søde lærer(som også er ret flot) måtte kører sit lærerkort igennem, så jeg kunne komme igennem, så jeg takkede også mange gange, og strøg ind i kantinen.
Da jeg så sidde og spiser alene, da mine klassekamerater stadig havde time(de havde spansk, som jeg jo ikke skal komme til) kommer der pludselig en flok på 7 over til mig, hvorefter en lille lav dreng begynder, at sige noget til mig på fransk. Jeg siger så til ham, at jeg ikke snakker fransk og så spørger han om jeg taler engelsk, og jeg siger så med stor glæde i stemmen, at JA jeg snakker engelsk! Så peger han over på en anden dreng, og siger at han har to forskellige farvet sko på. Først tænker jeg at det er en joke, og hvorfor skulle jeg vide det agtigt, men så pludselig sætter disse 7 mennesker sig ned rundt om mig, og begynder at spørge hvor jeg kommer fra, hvad jeg laver i Frankrig, og alle disse ting, som jeg har savnet folk spurgte om. Det var 6 drenge og en pige, og de var bare vildt søde, smilende og sjove, og ville gerne i kontakt med mig!
Men mens vi sidder og spiser, kommer en af dem så i tanke om at de snart har time, så de skal skynde sig. Så er der en af drengene som opgivende smider sin chokolademousse ned på tallerkenen, da han havde glædet sig til den, og nu ikke har tid til at spise den, og lige det han gør det, gensprøjter det op på hans kammerat! Vi var alle sammen flade af grin!! Altså det var ikke særlig meget, og "den skyldige" går også i straks i gang med at tørre den lille plet af hans bluse, men han selv griner højlydt. Vennen var dog ikke sur overhovedet, og sad bare med hænderne i vejret mens den skyldige tørte det af hans bluse. Det var virkelig sjovt, og det var også sjovere end det lyder. På en eller anden måde, var det det der skulle til for at få paraderne ned.
De skyndte sig at ryde op, og sagde alle Goodbye til mig, og så ham vennen der fik chokolademousse på sig, som virkede ret sød, inden han skulle til at gå, spurgte han hvad mit navn var. Jeg siger så allerførst at det er ret svært at sige(i stedet for at sige "er du sikker på at du vil vide det"?) og ender så med at stave det....Men til min store overraskelse siger han det helt perfekt, og jeg næsten farer op af stolen og siger "c'est très bien"!!! Jeg var så overrasket over at han kunne sige det!!
Da de var gået, var jeg stadig helt overrumplet af det jeg lige havde oplevet!!
Ikke nok med det, da jeg så skal hen med min bakke med mit affald og brugt service, får jeg lige øjenkontakt med ham læreren der hjalp mig ind, og han nikker lige venligt til  mig :-)
Jeg kan godt sige jer at min dag var reddet pga. den situation i kantinen!!!!
Da jeg kommer ud af spisesalen er jeg fuldstænding oppe og kører og skynder mig at skrive til Elisabeth, fordi jeg skulle da bare fortælle dette til en hurtigst muligt, og helst på dansk! :-)

Der var sikkert vildt mange stavefejl, men jeg havde bare så mange følelser og så mange ting jeg ville skrive, så det undre mig ikke hvis det blev lidt rodet!

Håber i synes om min dejlige dag!

Vi skrives!

Siv