Julepynt

Hjemme hos mig gør vi altid super meget ud af julepynten. Specielt når vi skal holde juleaften hos os selv, synes vi det er vigtigt at der er noget spændende julepynt og ISÆR at julebordet er endnu mere unikt, end det var sidste år.

I år er "trenden" at det skal være rustisk, og det skal være natur-agtigt. Det synes jeg også at vi har formået.

 Dette er selvfølgelig vores adventskrans. Den består i bund og grund kun af et stort sølvfad, 4 hvide lys, 4 metal-numre, nogle svampe, nogle grandkogler og en masse julekugler inde i midten.

 Denne julestjerne er knap så rustik, men der er fantastisk flot, når den lyser hele stuen op på denne måde!

Et kup min mor gjorde til 5 kr. i Ikea

Først vil jeg sige, at jeg er virkelig ked af at kvaliteten blev så dårlig.

Denne idé kommer af, at jeg en dag gik tur i Bernstoffsparken sammen med min hund og min mor. Så stødte vi på denne pind, som vi var nødt til at tage med hjem. Så hængte vi den op med noget fiskeline(som man nemlig ikke kan se) og hang vi en masse julekugler på i sølv og hvid, og to små sølv fugle.

Dette kommer til at se rigtig sødt ud, på juleaften når vi skal spise under den.

Håber i bliver lidt inspireret!

Vaniljespecier

Jeg er stor fan af jul, og stor fan at at bage, så til sammen går de to ting ligesom op i en større enhed.
Det her er en opskrift som er ufattelig let, og disse vanilje specier smager fantastisk!
Det er dog lige som vaniljekranse, dog uden kranse formen.

Opskriften kommer fra Mette Blomsterberg.

Vaniljespecier:

Ca. 45 stk.

1 vaniljestang, helst polynesisk
250 g hvedemel
200 g saltet smør
100 g flormes

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Mas vaniljekornene og lidt af flormelissen med en lille palet eller kniv, så kornene skilles ad.
Ælt alle ingredienserne til en ensartet dej.
Form dejen til en lang pølse med en diameter på størrelsen på en femkrone.
Læg den i køleskab i en time, og skær den herefter i 1/2 cm tykke skiver.
Bag skiverne let gyldne på bagepapir ved 180 grader i ca. 10-12 minutter.
Afkøles på bagerist, og opbevares i tætsluttende dåse.

Pebernødder

Så er julen endelig kommet!
Det har betydet, at jeg sammen med min mor har bagt to potion pebernødder, som i alt tog 5 timer at forme, skære og rulle. Men resultater blev heldigvis som altid lige i øjet!
Her kan i få opskriften på de bedste pebernødder der findes:
 500 g smør
500 g sukker
900 g mel
2 spsk. sirup
4 tsk. kardemomme
4 tsk kane
l4 små tsk. natron
2 æg
Evt. lidt fløde
Kardemomme, kanel og natron blandes med melet. 
Derefter smuldres smørret i melet.Sukker, sirup og æg tilsættes og dejen samles.
Hvis dejen stadig er for tør kan der tilsættes lidt fløde.
Lad dejen stå koldt i 1 times tid.
Dejen rulles ud til lange pølser.
Skær derefter stykker på størrelse med en lille fingernegl og tril dem til små kugler.
De bages ved 175-200 grader i ca. 8 min. til de er gyldne!

Rigtig god fornøjelse og glædelig jul!

Heavenly Applecrumble

Jeg skulle holde opvarmning for 3 skønne tøser i lørdags, og dertil hørte jo, at jeg skulle diske op med en lækker dessert - så det gjorde jeg selvfølgelig!

Denne sindsyg lækre og simple æblecrumble fik jeg lige bikset sammen, puttet i 4 små skåle, kugler 4 kugler vanilje is og voilà!

Så den kan klart anbefales!

Til 2-3 personer:
4 æbler
En smule kanel
1/3 mel (jeg brugte 75g)
1/3 sukker(igen 75g)
1/3 smør(75g)
Det vigtige er bare at forholder er 1:3

Som tilbehør kan man bruge:
Creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis

Skræl æblerne, og skær dem i både.
Læg dem i et ovnfast fad og drys kanel over dem.
Bland herefter mel, sukker og smør sammen med fingrene - det må dog ikke blive blandet for meget da dejen skal være smuldrende.
Fordel til sidst dejen over æblebådene.
Bag crumblen ved 200 grader i ca. 20 - 30 min - det afhænger selvfølgelig af størrelsen på fadet, og om man laver dem i potionsskåle som jeg gjorde.

The dessert is served!

The Standard

Sidste torsdag var jeg så heldig at få lov til at spise indisk mad, på en af Claus Meyers nye restauranter + at få lov at så en grammy nommeneret grammy jazz sangerinde live on stage i den nye jazzklub som også er en del af det nye The Standard.

Det der før var Customhouse er nemlig nu ejet af Claus Meyer, og han har lavet 3 nye restauranter nemlig, Almanak, Studio og Verandah og 1 jazzklub The Standard ud af det. Et fantastisk projekt efter min mening.

Sammen med min mor, far og bror kunne vi da ikke gå glip af denne mulighed, at komme ind og se hvad Meyer's nyeste projekt gik ud på, så vi havde booket indisk mad til 4 personer, og 4 pladser i jazzklubben.

Maden på Verandah var god men meget stærk, i hvert fald i forhold hvordan jeg selv plejer at gå efter. Men det var jo en indisk restaurant, og i min familie er det ikke lige det indiske køkken der bliver eksperimenteret mest med, så derfor er jeg ret cool med, at det måske ikke lige var min kop te. En rigtig indisk-mad elsker ville have elsket det.

Efter den spændende middag, gik vi op til jazzklubben, som var det øjeblik jeg havde set allermest frem til. Da vi kommer ind føltes det virkelig som om, at vi trådte ind i en anden verden. Fra en lang moderne gang, til et lille, hyggeligt, mørkt rum med en lille scene med røde velour gardiner i baggrunden. Da så den meget eftertragtede sangerinde kom på scenen, Roberta Gambarini, og begyndte at synge, begyndte man straks at få kuldegysninger. Aldrig har jeg følt mig så meget i live, så priviligeret, så heldig. Aldrig har jeg følt at jeg var så meget til stedet i nuet, som jeg gjorde i de 5 kvarter, jeg var så heldig at nyde hendes stemme.

Det var en fantastisk oplevelser, og jeg ser virkelig frem til at komme på The Standard igen, og en ting er sikkert: Det kan VARMT anbefales!

http://www.thestandardcph.dk/

Starting all over

Hi out there,

Først vil jeg lige starte med at sige, at jeg lige har postet et indlæg om min hjemkost, så det ligger her nede under, hvis der er nogle der er interesseret.

Inden jeg tog til Frankrig skrev jeg jo her på bloggen om mange forskellige ting. Mit liv, hvad jeg laver i køkkenet, når jeg er sammen med mine veninder, og hvad jeg bruger mine penge på.
Så da jeg har fået så meget god feedback på alt det jeg har skrevet, vil jeg meget gerne fortsætte med at gøre dette, så i er mere end velkomne til at følge mig her inde, hvis i har lyst selvfølgelig.
Emner jeg skriver om ændre sig nok lidt, men jeg vil  super gerne arbejde videre med min skrive stil.

Og i er som altid velkomne til at kontakte her på bloggen eller på mail, hvis i synes det går for langsomt med updateringerne :-)

Jeg håber i vil fortsætte med at læse med!

Bloggeren

Hjemkomsten

Hi out there,

Long time no seen!
Ja, det kan man vist godt sige, men det er der kun en der kan tage skylden for, og det er jo mig. Så undskyld for det.

For lige at fortælle om afslutningen på mit Frankrig ophold, så gik det hele rigtig godt.
Weekenden inden jeg skulle rejse, var den bedste og dårligste weekend på de 10 måneder jeg var der. Om fredagen var jeg til trænning om aften, og derefter blev jeg kørt til en 18 års fødselsdag, som blev holdt af to italienere. Festen var hyggeligt nok, jeg snakkede meget med Natsumi som jeg kendte på forhånd og så mødte jeg nogle nye mennesker, så alt i alt var det en hyggeligt fødselsdag.

Dagen efter skulle Mara og jeg spille kamp. Da vi kom over til klubben var vi begge trætte efter fødselsdagen, men jeg var klar og motiveret til at spille, så det var fint. Vi vandt kampen 11- 9 tror jeg det blev! Men det var heller ikke en rigtig kamp.....vi var 3 hold som blev delt i to store hold + at en god pige fra seniorholdet spillede med os den dag....men vi vandt! Og det blev den sidste kamp jeg spillede og den første kamp jeg vandt, så snyd eller ej :-)
Da kampen var færdig, mødtes vi ude foran cafeen, hvor vi fik lidt at drikke og lidt at spise. Så samlede pigerne sig rundt om os, hvorefter at presidenten af klubben Karine, sagde nogle søde ord til os, og så fik vi hver udleveret en trænings dragt med klubbens logo, og en ramme med et billede af holdet fra den første kamp vi spillede.
Vi blev begge sindssyg glade, og sagde tak til alle pigerne og sagde farvel, da vi jo troede at det var sidste gang at vi så dem.
Om aftenen var jeg også meget påvirket af dagens begivenheder, fordi netop nu hvor jeg syntes at jeg havde det så godt i klubben, viste jeg jo udmærket godt at jeg snart skulle hjem.

Da efter skulle fodbold pigerne spille en kamp, og derfor tog jeg hen til klubben for at se dem. De blev alle meget overrasket over at jeg kom, så det var rigtig fedt. Da de var færdige med deres kamp, stod vi lidt og snakkede og så blev jeg inviteret med hjem og spise med dem, hvilket jeg rigtig gerne ville.
Så tog vi hjem til en fra klubben og fik lækker grillmad, snakkede og hyggede os. Det var også en god slutning og en god måde at få sagt farvel til dem alle sammen.

Dagen inden jeg skulle rejse nemlig onsdag d. 12 var også en rigtig hyggelig dag, dog også lidt forvirrende. Der var de franske flyveledere nemlig begyndt at strejke, så jeg havde ingen idé om jeg skulle hjem den 13 som planlagt eller hvordan og hvorledes, så snakkede både med min værtsmor og min rigtig mor en del den dag, pga. al den planlægning.
Men tilbage til den hyggelige dag! Vi mødtes alle sammen hjemme hos Lisa, hvor vi spillede Mario Kart på Wii, hvilket var rigtig sjovt. Ved 12-tiden gik vi ned til byen, hvor vi købte frokost og så gik vi ned i parken hvor vi hyggede os. Det vidste sig også at pigerne havde forberedt små gaver til mig, hvilket jeg blev meget overrasket over, og også meget rørt.
Jeg fik en bagebog om cupcakes på fransk, og en fransk thriller, et hjemmeknyttet armbånd som forestiller det franske flag, og en hjemmeknyttet nøglering af Julie, af Silvia fik jeg et par øreringe, af Lisa fik jeg en halskæde og til sidst fik jeg en samlet gave fra dem alle: Nemlig et par shorts de havde tegnet på, og skrevet små hilsner på. Det syntes jeg var en super god, og sjov idé så dem tvang de mig til at tage på med det sammen, hvorefter vi tog en masse billeder.

Da jeg kom hjem om aftenen, pakkede jeg mine kufferter færdige, og så kom Isa over med en fransk tegneserie, Asterix og Obelix til mig som afskedsgave, så den skulle jeg jo også lige have mast ned i kufferterne!

Om aftenen spiste vi rigtig dejlig mad, med spareribs og flan og jordbær. Der fik jeg også små gaver af min værtsfamilie. Jeg fik et brev fra dem hver, og en fodbold trøje, som de havde fået lavet til mig, hvor der stod CARSTENSEN på og nummeret 6, fordi jeg var de sjette medlem i familien. Jeg blev også rigtig glad og sagde tak mange gange. Som slutning på en god aften spillede vi fodbold i haven, og hvad der var så specielt var, at min værtsmor var med?! Hun hader fodbold og alle slags sport der inkludere en bold, så min værtsfar sagde også at det var en kompliment, hvis jeg kunne få min værtsmor til at spille fodbold. Det var godt nok også hylende morsomt! Vi græd næsten af grin alle sammen, så det var virkelig den perfekte afslutning på mit ophold.

Dagen efter fik vi også de nye oplysninger om min flight til Danmark. Jeg skulle flyve fra Toulouse ved 18-tiden tror jeg det var, til Frankfurt og så videre til Kbh.
Og jeg skulle faktisk med to nordmænd jeg kendte fra Toulouse til Frankfurt, så det var lidt hyggeligt.
Både flyeet fra Toulouse til Frankfurt, og flyet fra Frankfurt til Kbh var forsinket, så jeg landede først i Kbh. 00.07, hvor jeg blev modtaget af mine dejlige veninder Olivia, Elisabeth, Cathrine, og Helene på Skype, og min familie og min mormor og morfar. Og min mor havde legnet op med champagne og små pindemader og jordbær så der var sku godt gang i La Fête!

Og det var så min hjemkomst som også var lidt forsinket :-)

Knus

Jeg er i live!

Hej alle sammen,

Som de fleste af jer nok ved så er min pc gået i stykker og dette er altså grunden til at i ikke har hørt fra mig i lang tid. Men heldigvis er teknologien så godt med i dag, så jeg kan sagtens skrive fra min mobil som i øjeblikket er min Lifesaver!

Ja det er jo over en måned siden at jeg har skrevet sidst, så der er selvfølgelig sket en masse ting, men det er alt for langt at skrive om så alt det kan i have til gode til når jeg kommer hjem. Om 23 dage...

Men som Julie har skrevet i min kalender " c'est la fin!" Og ja det er det snart, hvilket jeg så småt også går og forbereder mig på. Både fysisk og mentalt. Jeg har ordnet de franske madvarer jeg skal have med hjem, og jeg har også prøvepakket for at være sikker på at det hele kan være der, og det kan det!! 

Som alle siger til mig, så kan man jo sige at når jeg ikke har min pc slipper jeg da for at skulle slæbe den med hjem!

I skal nok ikke regne med at jeg vil være så aktiv her på bloggen, her nu hvor vi går enden i møde, men det får vi af se!

Vi ses snart alle sammen!

Bare lidt tanker i ved

Hi everybody out there,

Jeg ved ikke om jeg har så mange nyheder til jer....
I morgen får jeg jo ferie, så det glæder jeg mig rigtig meget til! Jeg har nemlig et par ting på dagsplanen ;)
På lørdag skal jeg til Toulouse og shoppe sammen med 5 andre piger. Fanny som er  tysk eller schweizisk, Yuki fra Taiwan, Léonie fra Holland og de 2 andre piger kender jeg ikke endnu fordi de kommer med Léonie, men jeg ved at de også er udlændinge og de er i hendes klasse. Så kl. 9.21 skal jeg tage toget fra Pamiers til Toulouse, og så ved jeg endnu ikke hvad tid jeg skal hjem endnu.
Der var faktisk en pige fra min skole som hedder Lisa som spurgte mig og jeg ville med til Toulouse på lørdag, men så måtte jeg desværre forklare hende at jeg faktisk skulle afsted med nogle af mine veninder. Men så spurgte jeg hvordan hun kom der op, og hun skulle også tage toget, så måske skal jeg tage toget sammen med hende, men hun har været syg i dag og kommer heller ikke i skole i morgen, så ved ikke helt om hun tager afsted eller hvad hun gør.

På søndag regner jeg med at jeg skal gøre lidt rent på mit værelse, fordi om mandagen kommer Yuki herned til mig og skal være hos mig indtil torsdag hvor hun tager hjem tideligt om morgenen(hun skal nemlig hele vejen op til Reims, som ligger i Nordfrankrig, så der er jo lang vej)
Og om onsdagen skal Yuki og jeg til Andorra og shoppe lidt. Jeg vandt nemlig i starten af året to billetter til Andorra og de udløber i juni, så dem ville vi lige fyrre af. Og det er super let! Med billetten kører vi nemlig med en bus der op, og hjem igen. Og så har jeg muligvis en fodboldkamp onsdag aften...
Apropos fodbold er jeg blevet ret vild med at spille det! Og jeg er også blevet ret god. Det synes jeg i hvertfald selv, og min værtsfar har også sagt at jeg er blevet god, så nu er jeg faktisk blevet vild med kampene også selvom jeg frygtede dem lidt i starten. Og er også begyndt at snakke mere med fodbold pigerne, der er bl.a. en der hedder Sophie er jeg begyndt at snakke rigtig meget med efter den der moules-frites aften. Men fodbolden kører bare derud af, og min værtsfar har faktisk vædet på at jeg vil starte til fodbold når jeg kommer hjem, fordi jeg spiller det hele tiden med drengene og Juliette i haven.....måske skulle det overvejes?

Noget af det som jeg også er begyndt at tænke meget over her på det sidste er at det er nu at jeg virkelig er begyndt at holde af mit liv hernede, og det er det der er så paradoksalt ved sådan et udvekslings år her. At på det tidspunkt hvor du har det aller bedst skal du sige farvel til alt det du har opnået og opbygget og kæmpet for i den tid du har været i dit værtsland. Jeg har efterfølgende fundet en måde der beskriver rimelig godt hvordan det er at være en udvekslingsstudent. Du opbygger en hel ny identitet. Du starter virkelig hel fra bunden, med hele dit liv. Men på et punkt kan det være en fordel: På den måde er det nemlig op til dig at overbevise og ikke mindst vise de folk som ikke kender dig, hvordan du virkelig er, og det skal man benytte sig af.
Men når jeg kigger tilbage på alle de ting jeg har oplevet, bliver jeg mere og mere stolt af alle de ting jeg har opnået og gjort.

Fordi jeg vil ikke lægge skjul på at jeg er begyndt at tænke på at jeg snart er ved "den her vejs ende". Én ting er at jeg skal sige farvel til min familie hernede, og det vil blive ubeskriveligt hårdt og sørgeligt både i det øjeblik hvor jeg skal gøre det, men også i den efterfølgende tid når jeg er kommet hjem igen.
En anden ting er at jeg skal omvende mit liv igen. Selvom det bliver lettere denne her gang, bliver det ikke let. Fordi det er en ting som jeg synes er så sygt urealistisk ved at være udvekslingsstudent. Du står op i et land, hos en familie, i en seng, i et liv, og du går i seng i et andet liv, hos en anden familie, i en anden seng, i et andet liv.
Prøv at forestille jer det.
Det er noget af det følelsemæssige hårdeste jeg nogensinde har prøvet, men det er på alle måder det værd.

Men jeg synes også at det  er ligesom at blive genfødt på en eller anden måde. Fordi du forandre dig, og mange ting ved dig selv i løbet af sådan et år. Du lærer virkelig at se tingene anderledes, og det er virkelig en af de ting jeg glæder mig til at komme hjem og gøre. At stå op hverdag og være så taknemmelig for alt det jeg har, og alt det jeg har oplevet, for det er alle vores minder som gør os til dem vi er. I når jeg kommer hjem til Danmark vil jeg hverdag tænke på hvor meget mit år i Frankrig har været med til at forme mig.

Jeg føler mig som verdens heldigste pige

The Moving Forwad Project

Hi out there,

Som i nok kan huske har jeg jo en tysk ven som hedder Djamil.

Han har sammen med nogle af sine tyske venner startet et projekt som går ud på at indsamle penge til en skole i Tanzania, hvor børnen lærer om udvikling og for nødvendig viden om at udvikle deres eget land. For det er netop pointen med den skole. Andre børn rejser nemlig ud af landet når de er færdig med deres skolegang, hvis de har været så heldig at have en, men formålet med disse børn et at oplærer dem til at de skal kunne hjælpe deres eget land med at få gang i økonomien.

Djamil taler regeltmæssigt med lederen af skolen i Tanzania og opfinderen af projektet, som er tysker som tidligere har arbejdet for UNESCO.
Djamil satser på at hvis alt går godt, vil han tage ned og besøge skolen i oktober.

Og det der er klogt af Djamil i denne situation er at han benytter sig at hans internationale kontakter, til at få folk over hele verden til at kende dette projekt. Dem der har løst til at være med i dette projekt kan nemlig komme med og bliver National Cordinator, og kommer til at stå inde på hjemmesiden. Så jeg kan godt røbe at jeg også snart kommer på hjemmesiden :-)

Hvis i har lyst til at læse mere er her to link i kan kigge på :

http://themoveforwardproject.de/MFP/Intro.html

http://www.oneworldschool-tanzania.org/

Siv

Påske

Hi igen alle,

Hvis i ikke har læst om Mara's fødselsdag så skal i se på indlægget der er under dette, så finder i det     :-)

Påske hernede i Frankrig er en rimelig stor tradition synes jeg.
Delphine havde allerede fortalt mig nogenlunde hvad der skulle ske, så jeg var jo spændt på at opleve en påske med deres traditioner.
Om søndagen havde Delphine gemt chokoladeæg i haven, så Lilian, Celio og jeg var ude med en lille bøtte hver og finde chokoladeæg i haven. En super hyggelig tradition, specielt når man er stor chokolade elsker som mig!! :-)

Om mandagen kom Mara, Mapi og Thomas hvor vi skulle spise en slags påskefrokost. Om mandagen var det også den første april og den første først april hedder hernede Poisson d'avril, og der har man åbenbart en tradition med at man klipper papirsfisk og farver, og så skal man prøve at hænge dem bag på folks rygge, så det havde vi en del sjov med hele dagen, hvor specielt Lilian og Celio havde det sjovt med at sætte fisk på vores andres rygge.
Også den eftermiddag havde Mapi og Delphine gemt chokolade æg i huset som vi skulle finde, og vi sluttede eftermiddagen med at spille nogle forskellige spil.
Mara havde også lavet en sød lille påskekurv til mig med chokolade :-)
Det var rigtig hyggeligt alt sammen!



Chokoladen jeg havde fundet i haven om lørdagen

Mara's lille kurv til mig



Min ryg med fisk på!

 Jeg håber I derhjemme alle sammen havde en god påske!

Hilsner fra Siv

Mara's fødselsdag

Hi out there,

Som nogle af jer måske ved holdte vi Mara's fødselsdag i fredags, så det tænkte jeg lige at jeg kort ville fortælle om.

Altså hendes rigtige fødselsdag var i tirsdags nemlig 2. april, men vi holdte den i fredags den 5.

Hun havde inviteret mig og 5 andre piger ud og bowle om aften, og så inden vi skulle bowle spiste på sådan en slags restaurant.

Vi var Mara, jeg, Natsumi (japansk pige som jeg godt kender i forvejen), Alessandra(italiensk pige som jeg også kender), Giulia(italiensk pige som jeg også kender), Marion( fransk pige som jeg ikke kendte) og Andréa(fransk pige som jeg heller ikke kendte) så i alt var vi altså 7 piger.

Natsumi, Alessandra, Giulia og jeg havde i smug lavet en billede ramme til Mara i andledningen af hendes fødselsdag i det porcelæn min værtsmor arbejder med, og så havde Natsumisat billeder i.

Ved 17.30-tiden ankom pigerne med skolebussen fra deres gymnasium, og i mellemtiden havde Mapi hentet mig og kørt mine ting hjem til hende og bag efter kørt mig ned til bustoppe stedet. Jeg havde nemlig aftalt med Natsumi og Alessandra at vi skulle hjem til Alessandra først og pakke gaven ind, så vi havde sagt til Mara at vi skulle hjælpe Alessandra med hendes ting.
I mellemtiden gik de andre hjem og begyndte at pumpe madrasserne op. Ja det skal lige siges at vi 6 piger skulle sove hos Mara til søndag.
Da vi 3 piger kom hjem til Mara, gav vi hende hver især vores gaver. Jeg havde lavet et lille får til hende ud og rammen, og hun blev rigtig glad for alle gaverne, og specielt billederammen. Hun græd næsten af glæde, og var så glad, så det var jo dejligt.
Bag efter kørte Mapi og min værtsmor os ned til restauranten i Pamiers, hvor vi spiste og bag efter gik vi over for at bowle.
Bowling gik rigtig godt, lige bortset fra at jeg tabte.....jeg ellers stærkt ud med en strike i første hug, men jeg endte altså alligevel med at tabe...
Da vi havde bowlet kunne vi ikke få fat på Mapi så vi gik på McDonalds og spiste is i mens vi ventede på at vi kunne ringe til Mapi.
Så gik der heller ikke så lang tid før Mapi og min værtsfar kom og hentede os og kørte os hjem til Mara.
Da vi kom hjem gik vi i gang med at skifte tøj og rede vores senge. Jeg var heldig at få en luftmadras for mig selv fordi de andre 6 delte to 2-personers madrasser :-)
Næste morgen stod vi op ved 9.30-tiden og lavede pandekager til morgenmad. Og så var jeg hos Mara til kl. 18 hvor Delphine kom og hentede mig.

Det var simpelthen så hyggeligt, at være ude med pigerne! Først og fremmest fordi det var så lang tid siden at jeg havde været ude om aften med nogle veninder, men også fordi at vi alle bare klingede så godt sammen, og alle er bare så søde, og der er slet ikke noget der!! Jeg snakkede en del med Giulia som er italiensk, og jeg ved at det er en del af den italienske kultur at man går ud om aftenen med sine venner fordi det er varmt og sådan, så hun sagde også at hun virkelig savnede sit sociale liv, som jeg også gør.
Men det var en rigtig hyggelig tur, og jeg hyggede mig virkelig meget!!

Hilsner fra en glad Siv

Min moules-frites aften

Hi out there,

I går havde vi moules-frites (som er muslinger og pomfritter) aften i min lille landsby. Det var min fodboldklub og min værtsfars fodboldklub der stod for arrangemenetet, som foregik i Pujols festsal.

Om eftermiddagen tog min værtsfar og jeg op til festsalen, for at hjælpe med at gøre klar. Der var nemlig 200 kilo muslinger der skulle renses, så sammen med en del af de andre fodbold piger, stod vi og ordnede muslinger og havde det sjovt.
Der var vi ca. 2 timer, og så tog vi hjem igen.

Ved 20-tiden om aften kørte vi så derop igen. Min værtsfar var kørt derop tidligere fordi han skulle hjælpe med at servere, så det var kun mig og resten af familien.

Da vi ankom var folk ved at få appéritif, og der sad jeg og snakkede lidt med nogle piger fra mit hold.
Så fik vi først salat, så spiste vi muslingerne, som var afsindig gode, og til sidst var der ost og is.

Der var også et danse gulv, hvor en masse af de gamle slog sig løs, og til sidst på aftenen dansede jeg også med nogle af pigerne fra mit hold.

Så det var en rigtig hyggeligt aften!

Gos Påske!

Kyllinger

Hi alle,

God Påske til alle forresten, hvis jeg ikke lige når at få det sagt!!
Jeg har ikke påskeferie....

I ved jo at vi har høns, og i går fik vi vores første kyllinger.
Her får i lige nogle billeder af en glad Siv med en lille kylling i hånden :

En god depritirsdag

Hi out there!

Ja nu læser i nok titler "En god depritisdag" og tænker, hvordan god og depri umiddelbart lige kan passe sammen? Det skal jeg fortælle jer!

Mine tirsdage hedder jo altid "depritirsdage" og det gør de pga. nogle dårlige oplevelser jeg havde i starten af året. Jeg tror oven i købet det var min første tirsdag i skolen. For det første var det den 11-9 altså min mors fødselsdag, hvilket gjorde at jeg var ret trist, men jeg fik også et rigtig dårligt indtryk af min fysik lærer, og lige fra den dag har de heddet sådan.
Efter følgende har jeg så lært at de faktiske ikke er så slemme som jeg får dem til at lyde, de er  bare lidt lange, og skal bare overståes.
Men i dag skete der faktisk noget rigtig sjovt og spændende!!

I Frankrig kan man som 16 årig tage en køreprøve som tillader en at køre bil, hvis man har en voksen ved siden af sig, og alle dem der går i terminale ( altså 3.g'erne) tager deres rigtige køreprøve her til foråret, og derfor er der ekstremt meget fokus på spirituskørsel, trafikuheld og konsekvenserne...
Fra kl. 10-11 havde vi derfor, et slags foredrag, hvor vi også så en video af 3 personer som var blevet handicappet efter et trafikuheld og fra 11-12 skulle vi udenfor.

Udenfor var der monteret en bil, der hang i et stativ(eller rettere sagt det underste af bilen var smedet sammen med stativet) som var hævet 1 meter fra jorden. For den ene ende sad der så en motor, som blev styrret af en mand, og når han tændte den drejede bilen rundt...altså vi snakker 360 grader rundt her!!
Formålet med denne bil var at finde ud af hvor vigtig sikkerhedsselen er.
Der var så sådan en mand som spurgte hvem der havde lyst til at prøve og hvem der ikke havde. Jeg sagde så at jeg ikke havde lyst, da jeg ikke vidste hvad der skulle ske på det tidspunkt.
Det det gik ud på var at man skulle op i bilen spænde selen, og så blev bilen drejet rundt i en rimelig høj fart. Så blev bilen stoppet hvor de to sikkerhedsmænd lige skulle tjekke om man havde det okay, og bagefter skulle man prøve det sammen, bare hvor at man skulle hive selen ud, så den var helt slap og ikke sad til, og så blev bilen drejet langsomere rundt.
Dem der prøvede det skreg alle sammen af grin inden i bilen, og selvom jeg havde sagt jeg ikke ville var der en del af mig der gerne ville, og der var heldigvis en pige i sammen situation som mig, som også ville så vi valgte at gøre det sammen!
Jeg var mega bange da jeg først kom op i bilen, men da vi så begyndte var det skide sjovt!!
Specielt da vi tog den anden runde hvor bilen kørte langsomt, og han så stoppede den når man hang inde i bilen med hovedet nedad og ens hår var fuldkommen vildt. Det var første og forhåbentligt sidste gang at jeg har været på hovedet i en bil!

Bag efter kunne man komme op i sådan en lille "Smart" bil, som var monteret på en lille rampe.
Så bakkede bilen så den kom højere op på rampen, og så trykkede ham manden på en knap så bilen kørte ned og ligesom blev stoppet hårdt op, så man fik tvunget hovedet først frem og så tilbage for prøve hvordan det føles at støde ind i nogen.

Jeg synes at begge disse øvelser var rigtige gode, fordi de gør virkelig stort indtryk på folk, og det er specielt også noget man burde lægge mere vægt på i de danske gymnasier!

Den roterend bil her

Bilen på rampen her

Håber i fandt det interessant!!

Siv

Fodbold

Hi alle,

I dag har jeg spillet mine to først fodboldskampe! Der var nemlig sådan en lille turnering, hvor vi var 3 hold som skulle spille mod hinanden. Jeg har jo i lang tid frygtet at skulle spille kamp, men det var faktisk ikke særlig slemt, tværtimod kan jeg godt lide følelsen af at nu gælder det sku! Vi spillede mod to hold og det ene hold var fra Toulouse og de er virkelig gode så der tabte vi, jeg ved ikke hvor meget, og den anden kamp var tværtimod mere fair, men vi tabte dog også den kamp.
Da det jo var min første kamp, gik jeg faktisk slet ikke op i at vinde, men at spille godt og at more mig, og det gjorde jeg.


Et lille bevis her, af mig i fodbold-uniformen. Her har du din fodbold pige Morfar!







Min vinterferie

Hi alle sammen,

Her lige lidt om min vinterferie.
I de sidste to uger har jeg jo haft vinterferie, så der er sket lidt. I de første dage skete der godt nok ikke det store. Om onsdagen prøvede vi ( Mapi, Thomas, Mara og jeg) at køre op til Ax les Thermes, som er den største ski station i Pyrenæerne, men der var så mange mennesker at vi ikke gad, så i stedet lavede vi en lille picnic med den mad vi havde forberedt, og så kørte vi lidt rundt og så nogle kulturelle ting i Ariège.
Om mandagen kørte vi til Ardèche, hvor vi skulle besøge nogle venner af min værtsfamilie. Turen tog små 4 timer cirka, men det er egentlig hyggeligt nok at køre igennem det franske landskab.
Da vi kom derop skulle os børn ud i sneen, da sne er noget man ikke ser så tit her hvor jeg bor, i syden, så derfor var børnene rimelig vilde for at komme ud og lege i sneen.
Deres hus er sådan en rigtig lille hytte agtig, som er lavet at træ. Den er rigtig flot og anderledes.
Vi boede hos dem indtil torsdag morgen, hvor vi kørte hjem.
Vi spillede en masse spil deroppe, en eftermiddag var vi ude på en slags går, og se nogle små geder, og en anden eftermiddag var vi ude og se sådan en mand som fabrikerede sit eget slik og sin egen chokolade.
Torsdag morgen kørte vi så hjem, og så var vi hjemme ved 17-tiden i Pujols.
Om fredagen var jeg på ski med Mapi, Thomas og en af de 3 drenge som var med den weekend hvor vi sov oppe i terrænet, og Mara var ikke med da hun var sammen med en veninde. Vi var oppe i et område der hedder Mont d'Olmes, som ikke er så stort igen, men super godt alligevel. Sneen var dog ikke den bedste, men der var ikke så mange mennesker så det var egentlig fint nok.
Og i går var vi også på ski. Samme område og denne gang var Mara også med.
Så i dag nyder jeg min sidste fridag inden skolen starter igen i morgen.

Mine fingre er altså ikke tykke som de ser ud her!



Manden der lavede slik. Her laver han skumfiduser

Ski med Nicolas i baggrunden

Håber i alle sammen har det godt derhjemme!

Bare en updatering

Hej allesammen,

Her kommer lige en lille updatering fra mit franske liv.

Jeg plejer egentlig kun lige at skrive når der sker noget specielt, men jeg fik sådan en lyst til at skrive lidt.

I de næste to uger har jeg vinterferie, hvilket nok skal blive godt. Selvom der ikke er super meget på programmet, kan jeg virkelig godt bruge disse to uger til at slappe af og sove. Selvom jeg har det som om at det ikke var særlig lang tid siden jeg sidst havde to ugers ferie....men det er jo bare et eksempel på hvor hurtigt tiden egentlig går.
På onsdag er der noget fodbold-tingting der bliver holdt for alle U19 holdene i Ariége, som Mara og jeg muligvis skal til. Apropos fodbold skulle jeg have spillet kamp i går, men kampen var endnu engang aflyst pga. sne. Det var også skide koldt og det blæste godt, så er faktisk ret glad for at jeg ikke skulle spille.

I næste uge, på søndag er det, kører vi op og besøger nogle venner af familien, hvor vi skal være i nogle dage, så det skal no blive spændende. Det er altid hyggeligt når Dubus' minibus kører på tur, og hele bilen er fyldt, fordi så føler man sig altså virkelig som en familie.

Når min vinterferie slutter er der 3 måneder til jeg kommer hjem, hvilket er noget jeg slet ikke kan forholde mig til. At jeg mit franske liv slutter om 3 måneder er så urealistisk. Jeg er nu noget til det punkt i min udveksling, hvor jeg slet ikke vil hjem egentlig. Over det er egentlig af flere grunde. En af dem er at min forhold til familien bliver bare bedre hver dag, og jeg nyder virkelig aller aftenmåltiderne der ender op i et kæmpe grineflip eller en vandkamp. Det er så sjovt, og noget jeg vil savne når jeg kommer hjem. Min familie hernede er jo min anden familie, og jeg håber så meget at jeg kan komme ned og besøge dem i ferier og sådan. En ting er i hvertfald sikkert: Jeg skal holde kontakten med dem.
En anden ting som bekymre mig en del, er at skulle komme tilbage til den danske ungdomskultur. Selvom det var noget jeg savnede afsindig meget i starten, og selvfølgelig gør det endnu, er det bare blevet en kultur der er virker langt væk fra mig. Og min normale dagsrutme. Jeg skal endnu engang i gennem en proces der hedder at tilpasse sig til noget, og selvom det forhåbentligt bliver lettere da det er den anden vej rundt, bliver det ikke helt let.
Der er både mange ting jeg savner som bliver skønne at komme hjem til, men der er også mange ting hernede som jeg vil savne sindssygt meget, og det er alt dette som skræmmer mig.
"Vupti så gik der lige 10 måneder" - er noget jeg vil sige til mig selv, når jeg sidder i flyveren på vej til København.
Den her oplevelser har lært mig så sindssygt meget, så jeg kan slet ikke forestille mig at den ikke skulle have været en del af mit liv. Jeg tænker tit på i forbindelse med at man skal træffe svære valg, den periode hvor jeg tænkte så meget over om jeg ville afsted eller ikke. Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at det skulle jeg ikke, men det var en stemme inden i mig der sagde at det her var bare det jeg skulle. Jeg kan ikke forestille mig den Siv jeg ville være, hvis jeg ikke havde gjort det her. Taget det her år.
Og når man træffer sådan et svært valg, som jeg traf i januar i vinteren 2011 om at tage til Frankrig, og at man hen ad vejen finder ud af, at man ikke kunne have truffet et mere rigtigt valg, bliver man så tilfreds.
Men det er svært at sige, om det var det rigtige valg, fordi alle andre valg havde nok været lige så rigtige. Jeg tror det handler om at gøre, det valg man end har truffet, til det rigtige. Og det synes jeg at jeg har gjort. Til sidst vil jeg lige give jer en slags historie/digt/essay, som jeg har fået fra min veninde.
Det er ret langt, men værd at læse, hvis man vil forstå, hvordan det er at være os unge, som drager ud i verden.

Exchange is change.
Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change.
Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.
Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.
Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.
Exchange is learning to trust. Trust people, who, at first, are only names. Trust, that you have the strength to endure a year on your own, endure a year of being apart from everything that mattered to you before. Trust that you will have friends.Trust that everything’s going to be alright. And it is seeing this trust being justified.
Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Thinking about what’s right and what’s wrong. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.
Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore. And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.
Exchange is music. New music, weird music, cool music, music you will remember all your life as the soundtrack of your exchange. Music that will make you cry because all those lyrics express exactly how you feel, so far away. Music that will make you feel like you could take on the whole world.
Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.
Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world. It’s getting 5 new families. One of them being a huge group of the most awesome teenagers in the world. It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.
Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other.
Exchange is falling in love. With this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.
Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say.
Exchange is understanding. Exchange is unbelievable. Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.
Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.
Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.
Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.
Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year. And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents. Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.
Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it.

 

 

Ski-weekend

Hej Alle,

Her i weekenden var jeg på "ski-weekend" i Porte Puymorens som ligger lige ved sidet af Andorra.
Jeg skulle derop med Mara og hendes værtsfamilie som består af : Moren Marie-Piérre(også kaldet Mapi) og sønnen Thomas.
Kl.8.15 om morgen i lørdags kørte min værtsmor mig over til dem, og så kørte vi derop. Det tog ca. 3.5 time at køre derop, fordi der var så meget kø. Normalt burde det tage 1,5 time. Og bilen var så proppet at der virkelig ikke var plads til mere! Jeg sad med min taske på skødet på hele vejen.

Ved 12-tiden var vi endelig fremme, og vi startede med at køre op til chaletten hvor vi skulle bo med en masse andre som Mapi hun kendte. Det var en stor chalet, med kæmpe stue, med lækret ting som fladskærms tv, musikanlæg og 5 køleskabe og jeg ved ikke hvad. Vi skyndte os at losse vores ting ind, og så kørte vi ned til der hvor man skulle købe liftkort. Så fik vi købt liftkort, og så af sted med os!
Jeg var heldig fordi Mapi havde fået fat i både skistøvler og ski til mig, jeg var klar, og det samme var de andre.

Vejret var super godt begge dage, hvilket vi selvfølgelig var rigtig glade for. Og der var mange rigtig gode pister. I starten skulle jeg dog lige vende mig til mine ski, da det var nogle specielle ski som var lettere end normalt, så i starten var det min udfordring... Da klokken var blevet 15. kørte vi på ski ned til bilen hvor vi hver især spiste vores lille picnic, og bagefter tog vi op igen og stod lidt mere.
Da klokken var 16.30 lukkede lifterne så vi tog ned til bilen og kørte op til chaletten som lå 50 sekunders kørsel fra stoleliften man tog op til terrænet.

Mara og jeg gik straks i gang med at prøve at finde ud af hvor vi skulle sove. Først blev vi placeret på et værelse med 3 drenge som var lidt ældre end os plus 2 som var yngre end os. Vi var begge to mindre begejstrede for denne idé og udover det lugtede der af drengehørm!!
Så det lykkes os af få byttet lidt rundt, så vi kom til at bo på samme værelse med Mapi og så kunne ALLE drengene sove på samme værelse.

Bagefter skulle alle i bad og sådan, og så var størstedelen af os samlet i den store stue hvor vi fik drinks og snacks og så billeder på fjernsynet.
Så var der en dame som kom hen til os og spurgte om vi ikke ville op på drengenes værelse hvor de
hørte musik og sådan, og det kunne vi jo ikke sige nej til :-)

Ganske rigtigt hørte de musik og sad og kiggede på videoer de havde optaget om dagen. De stod alle sammen på ski, og de elskede at komme ud i højt sne, hvor der er helt friskt sne hvor de laver stunts osv. Man kan sige at de prøver grænserne af!! Men de har så et lille kamera på hjelmen så de kan optage de stunts de laver, og det var disse film de sad og så. Så snakkede vi lidt, om hvor vi gik i skole og sådan, som man normalt snakker om.

Lidt efter gik vi ned i det store spillerum som lå i kælderen. Der var to bordtennis borde og et bordfodboldbord og højtalere så man unne høre musik. Så der spillede vi bordtennis lige indtil vi skulle spise. Da vi skulle spise havde vi det ret varmt og så skulle vi have raclette. Altså jeg kan godt lide raclette men hold kæft hvor var det bare ikke det jeg havde lyst til lige der!
Da vi havde spist gik vi udenfor, hvor vi snakkede lidt og så kælkede vi på de små gader, hvor man slet ikke kunne gå af bar sne og is. Det var ret sjovt at kælke og da vi havde været udenfor lidt gik vi hjem, hvor vi igen gav os til at spille bordtennis. Det var så sjovt og ikke mindst hyggeligt!

Lidt senere gik vi op i stuen og begyndte at spille kort. Der spillede vi så lidt tid, og til sidst gik vi så ned i spillerummet igen hvor vi også spillede kort. Vi hyggede os rigtig meget og havde det rigtig sjovt og inden vi lige vidste af det var klokken 3.30 og vi skulle altså op kl. 8 næste dag.
Så Mara og jeg gik i seng.

Da jeg vågnede næste dag havde jeg det rigtig skidt, og jeg havde også frosset om natten, men alligevel lykkedes det mig at få mit skitøj på for at komme ned at spise. Jeg spiste dog intet til morgenmad.
Efter det der skulle have været morgenmaden overvejede jeg om jeg skulle blive hjemme, men som Mapi pointerede var vejret godt, og måske vil det være godt for mig at komme i i den friske luft. Så jeg besluttede at tage med.

Selvom jeg ikke havde det super godt, fik vi alligevel stået på ski, og det var så skønt! Nogle super gode pister, så det var perfekt.
Da klokken blev 15 tog vi tilbage til chaletten, hvor vi skulle gøre rent og rydde op og pakke bilen. Mens nogle af de tyve vi var, havde pakket bilen og gjort rent stod udenfor og spiste lidt af alle de rester der var gik der pludselig mega snebolds kamp i den! Det var alle mod alle! Store mod små, små mod store. Mænd mod kvinder, kvinder mod mænd. Der var ligefrem nogle af damerne der satte sig ind i bilerne for ikke at blive ramt.
Men den forsatte nok i 30 min. den kamp, men det var simpelthen så sjovt! Jeg var selv rimelig sneet til, og jeg var da også en smule kold da jeg sad i bilen på vej hjem i mit halvvåde tøj.

Da jeg kom hjem gik jeg i bad, og bag efter gik jeg i seng, fordi jeg var simpelthen så træt efter kun at have sovet 4,5 time natten inden, plus jeg havde stået på ski hele dagen og intet have spist.

Det var en mega fed tur, selvom jeg var lidt småsyg det sidste af tiden, men jeg hyggede mig og lærte nogle søde mennesker at kende.

Siv

Venice 2013

Hi alle,

Her kommer historien om min tur til Venedig.

Kl. 13 i fredags kørte min værtsfar Tangwan og jeg til stationen i Carcasonne, hvor vi skulle tage TGV'en til Lyon. Den tur tager ca. 3 timer.
Da vi ankom kunne vi slet ikke finde de andre fra EF så det brugte vi lidt tid på....til sidst fandt vi dem så. Indtil vi skulle tage bussen var vi i sådan et lokale på stationen. Det var rigtig godt at blive "genforenet" med de andre, og man ligger også mærke til hvordan folk har ændret sig i den tid de har været i Frankrig.
Da klokken så var 22.15 ca. gik vi ud til bussen som holdte ude foran stationen, hvor vi læssede bagaen ind og satte os til rette. Jeg sad ved siden af en pige som hed Lisa, som var værtssøster til en af de deltagende, så hun snakkede jo perfekt fransk, og på den måde blev jeg også nød til at snakke fransk.
I bussen prøvede jeg at sove hele vejen, men det var vildt svært, og man fik virkelig ondt i sin krop, specielt sin nakke...
Da vi var fremme var det direkte hen og tage Vaporreto'en. I Venedig bruger man Vaporetto' en som en er båd, så sejler lige så ofte som busser og toger kører i storbyerne, men da der jo er så meget vand rundt om Venedig er den altså den offentlige transport.
Om lørdagen var vejret så dårligt så jeg fik slet ikke taget nogen billeder den dag! Jeg har aldrig oplevet så meget vand på en dag! Min støvler var gennemblødte og de er endnu ikke tørrer..og min jakke var så våd at vandet trængte helt ind på indersiden, så mit tøj blev vådt, så jeg havde det ret koldt om lørdagen. Da vi kom over til selve Venedig skulle vi først finde en restaurant hvor vi fik morgenmad, og bag efter besøgte vi sådan et palæ som hed Palais des Doges. Der fik vi 1,5 time til at gå rundt, men da det var et udendørs palæ, det regnede og var koldt plus jeg var helt våd, brugte jeg den halvanden time på at side i cafeteriaet med Silje, Hedda og Matilde og drikke varm kakao. Men når jeg nu tænker tilbage på det, ærger jeg mig lidt over at jeg ikke brugte noget af tiden på at se palæet.
Efter det havde vi fritid til at spise frokost, og sammen med Lisa(hende fra bussen) Hannah, Kia, og Mook, fandt vi en restaurant i en af de små gader hvor vi spiste.
Efter det tog vi hjem, da alle var så våde, kolde og trætte.
Da vi kom til hotellet havde jeg først ikke noget værelse med nogen, så jeg stod i receptionen med Elli fra Australien og Lidia fra Canada som heller ikke havde noget værelse. Vi blev så placeret på værelser hvor der ledige pladser. Så jeg kom på værelse med Prim og New fra Thailand og Jinjoo fra Korea. Det var et super match fordi jeg kender Prim og New fra campen og de er rigtig søde. Specielt New hun er så sjov!!
Så spiste vi og så gik vi i seng.

Den næste dag var vejret helt perfekt!
Vi startede dagen med at tage sådan en båd, der sejlede sådan en speciel rute hvor man så lidt af Venedig og nogle af de andre små øer omkring.
Da vi havde gjort det tog vi vaporettoen til St. Marco (ellr St. Marco, det kan jeg ikke helt finde ud af). Det var helt tydeligt at der var mange flere mennesker på gaden den dag, pga, af vejret!! Men der skulle vi se sådan en stor ting til karnevalet. Det er en person som er klædt ud som en engel som skulle flyve ned fra et klokketårn. Så der stod vi ca. 30 min og ventede på at hun skulle gøre dette. Da klokketårnet så var færdigt med at slå var der musik mens hun fløj ned. På det tidspunkt var hele sankt marco fyldt med mennesker, så da vi skulle finde hinanden igen bagefter var det noget af en opgave! Der var så mange mennekser som bare pressede og skubbede og folk kom i alle retninger! De var mega agressive og råbte at man ikke skulle stoppe. Det var så vildt! Jeg har aldrig oplevet noget lignende og har bestemt ikke lyst til at gøre det igen! Been there, done that, not going again!!!! Det var så uhyggeligt! Og jeg er ærlig talt imponeret over at ingen blev væk!
Efter det tog vi hen til en restaurant hvor vi skulle spise frokost. Da vi havde spist tog vi Vaporettoen til en ø der hedder Murano, som er kendt for de ting de laver ud af glas. Tingene er rigtig flotte men slet ikke min stil. Der var dog en ting som jeg syntes var flot! Deres lysekroner! Hvis jeg nogensinde bliver milionær og skal bruge en lysekrone tager jeg tik Murano og køber den!
Men der i Murano købte jeg min maske!! Den manske jeg havde lavet her hjemme var blevet grim under rejsen fordi den var svær at transportere, så fjerne var blevet grimme, perlerne var faldet af og den var blevet bøjet, så jeg havde besluttet mig til at købe en ny, men om lørdagen havde jeg ikke haft overskud til at købe en da jeg var gennemblødt og kold, så jeg fandt en rigtig flot maske til 13 euro, som jeg var rigtig glad for.
Ved 19-tiden tog vi vaporettoen og ja..vi var først hjemme på hotellet ved 21-tiden og inden vi fik spist og havde været i bad og sådan blev klokken hurtig mange, så jeg lå først i min seng kl. 23.30 og dagen efter skulle vi spise morgenmad kl. 6.45 plus vi skulle pakke vores ting den aften..
Dagen efter startede vi ikke dagen med vaporettoen men en privatbåd som skulle tage os til St. Marco og da vi kom derhen havde vi sådan 4-5 timers fritid. Jeg brugte tiden sammen med Léonie og Joosje fra Holland, Samuel fra Slovakiet og Jimmy fra Kina hvor vi gik rundt og så på butikker, spiste frokost. På de 4-5 timer som vi havde fritid i, skulle vi også beregne tid til at finde over til vaporetto stationen St. Toma. Det var noget af en udfordring. Da vi endelig troede at vi havde fundet vejen endte vi på en lille bitte bro på den forkerte side, så vi skulle følge hele bredden for at finde den nærmeste bro og på den måde komme hen på den rigtige side. Da alle vi kommet hen til meeting point'et skulle vi sejle i gondol. Vi havde 9 gondoler og skulle hver betale 2 € for turen og vi var 45 så det er en del sjat penge samlet. De der gondol-mænd er ikke helt grimme kan jeg godt hilse og sige...jeg tror faktisk det er et krav til at have jobbet, men anyways det var ligesom i filmene. De var iført en sort og hvid stribet t-shirt og en hat med et rødt bånd, og så sang de også mens man sejlede under broerne i Venedigs gader(vores gjorde i hvertfald) og så spurgte han hvor vi kom fra og der benyttede jeg selvfølgelig lige chancen til at sige en italiensk sætning "Mi sono danese ma abito in Francia" Jeg er dansker men bor i Frankrig".
Da vi havde sejlet i gondol tog vi vaporettoen til St.Marco hvorefter vi gik hen på den restaurant vi skulle spise på.
Da vi havde spist tog vi vores privatbåd tilbage til der hvor vores bud stod.
På hjemvejen sad jeg ved siden af Matilde som nordmand. På hjemvejen prøvede jeg også at sove, men det var stort set umuligt da jeg vågnede hver gang vi holdte pause hvilket vi gjorde hver anden time plus jeg sad rigtig dårligt.
Da vi endelig var tilbage i Lyon spiste vi morgenmad på en lille cafe på stationen, og bag efter kunne man gøre hvad man ville. Jeg tog i shopping centeret med Lisa og Mook, men jeg fik kun købt et par bukser såå. Ej det var jeg godt tilfreds med da jeg prøver lidt ikke at bruge for mange penge :-)
Mens vi shoppede sad de andre som ikke var taget hjem endnu i det samme rum som vi sad i da vi kom til Lyon, og holdte øje med vores kufferter. Da klokken blev lidt i 16 gik jeg sammen med Tangwan og Prim (vi skulle tage det samme tog) op på perronnen, hvor toget kom.
Turen hjem var ca. 3.5 time og desværre ikke med TGV'en men det gik hurtigt nok.
Da vi kom til Carcasonne var Tangwans værtsforældre der til at hente os, og så skulle vi lige køre en lille time i bil inden jeg var hjemme. I bilen prøvede jeg ikke at falde i søvn fordi jeg ikke gad skulle vågne og gå ind i huset og pakke lidt ud og sådan. Yannick og Elisabeth(Tangwans værtsforældre) og Tangwan fulgte mig ind og stod og snakkede lidt med mine værtsforældre. Delphine sagde med det samme at det var første gang at hun havde set mig så træt. Yannick sagde til mig at jeg var ved at miste min danske accent, så det var jo godt at høre :-) Og så spurgte Delphine om jeg havde taget gondolie'en med hjem, men det havde jeg desværre ikke....
Turen til Venedig var rigtig god! Jeg så så mange ting! Specielt det, at når man gik på gaden kom der ægtepar der var klædt ud fra top til tå og lod sig fotografere hvorimod der stod mange og tilbod at få taget billede mod betaling. Men jeg synes det var så fedt at de virkelig går op i det og lader sig klæde ud! Altså vi snakker helt almindelige mennesker som klæde sige ud, og så går det på gaden som om de er kongelige! Det synes jeg var rigtig fascinerende, og det kunne jeg sagtens finde på at gøre med en eller anden!
Endnu en gang blev sprogene fuldstændigt blandet sammen! Nogle gange kunne jeg virkelig ikke huske ordene på engelsk så vi snakkede sådan en blanding af engelsk og fransk, men det sjove var at nå folk lige siger et ord på fransk ligger man ikke rigtig mærke til det først, fordi man forstår det! Og når man skal indlede en samtale med folk spørger man også om man skal tage den på engelsk eller fransk og folk er ligeglade fordi man er efterhånden så god til fransk at man sagtens kan snakke det med en anden!
Og når man går der i en gruppe med folk fra hele verden, som snakker forskellige sprog som føler man sig ret sej!
I går var jeg godt nok træt!  Jeg tror aldrig jeg har været mere træt, og jeg var også begyndt at få ondt i hovedet...jeg følte mig snavset da jeg havde haft den samme make up på i to dage, og ja, jeg glædede mig bare til at komme i bad og til at sove. Men så træt og heldig som jeg var skulle jeg jo ikke i skole i dag, så jeg skyndte mig i seng og jeg sov ved 21.30 tiden og så stod jeg op her i morges kl. 11 tog et langt bad og spist frokost kl. 12.30.
Så i dag har jeg slappet af, pakket ud, og lagt billeder over på computeren, og nu har jeg brugt den sidste time på at skrive dette blog indlæg, som jeg håber i fandt interessant!
Arriverdeci!

 Jimmy, Joosje og Léonie

En udvekslingsstudent fra Korea var sindssygt god til at tegne!! Han har tegnet det her efter et billede!

Jeg håber i kunne lide billederne! Jeg har selvfølgelig mange flere på min pc, men her er lidt af dem! Venedig turen var fantastisk så tusind tak Mor og Far!